Lydklippene på siden stammer fra Dansk Lydhistorie (Statsbiblioteket i Århus). For at høre lydklippene (RealAudio) kræves RealPlayer installeret.

13/1 1935
Folkeafstemning i Saar om områdets fremtidige tilhørsforhold. Afstemningen blev afholdt i overenstemmelse med Versailles-traktaten. 21.124 stemte for at området skulle være fransk, mens 477.119 stemte for at Saar skulle hjem til Tyskland. Det var en stor sejr for nazisterne og den folkelige opbakning til styret udeblev ikke.

15/1 1935
Som følge af Saar-afstemningen meddelte propagandaminister Goebbels, at alle skulle vise deres symparti.

Marts 1935
Arbejdsforbud for jødiske forfattere.

1/3 1935
Saar overdrages officielt til Tyskland.

16/3 1935
Lov om almindelig værnepligt og opstilling af en hærstyrke på tolv armékorps og 36 divisioner (se tekst 35 i bogen). Hermed udskiftede man Versailles-traktatens bestemmelse og udskiftede rigsværnet med dets 100.000 mand med en såkaldt værnemagt på 5-600.000 mand.

24/3 1935
Den engelske udenrigsminister Anthony Eden flyver til Berlin og begynder derved de engelsk-tyske flådeforhandlinger. Uden at spørge Frankrig eller Folkeforbundet forhandler englænderne nu direkte med nazisterne om etableringen af en tysk flåde.

18/6 1935
Den tysk-engelske flådeaftale offentliggøres. Aftalen giver Tyskland lov til at bryde Versailles-traktaten og etablere en flåde på en størelse svarende til 35% af den engelske. Det var en stor diplomatisk sejr for Hitler, der herved skubbede en kile ind mellem England og Frankrig, satte Versailles-traktatens kapitel 5 ud af spil og svækkede Folkeforbundet.

15/9 1935
Racelovene, der senere bliver kendt under navnet Nürnberg-lovene, fremlægges på partidagen i Nürnberg. Senere fremlægger Göring forslaget til vedtagelse i den tyske rigsdag.

30/9 1935
Jødiske dommere, anklagere og embedsmænd suspenderes.

14/11 1935
Jøder fratages valgret, samtlige jødiske embedsmænd afskediges.

26/11 1935
Forbud mod indgåelse af blandede ægteskaber mellem jøder og mischlinge (blandet race).

1936
Hitlerjugend synger "Unsre Fahne flattert uns voran" (lydklip).

7/3 1936
Tyske tropper marcherer ind i det demilitariserede Rhinland. Den tyske befolkning støtter nu Hitler og ved den efterfølgende folkeafstemning støtter 99% af befolkningen Hitlers politik. Dem som protesterer sendes i koncentrationslejre.

1/8 1936
De olympiske lege begynder i Berlin. Legene bliver et mesterstykke i dygtig propaganda for nazistyret. De indbudte journalister fra hele verden rapporterer begejstret hjem fra det nye Tyskland.

17/6 1936
Den spanske borgerkrig begynder mellem den halvfascistiske general Franco og den spanske regering (Republikken). Italien og Tyskland støtter Franco. Vestmagterne vedtager at holde borgerkrigen neutral i form af en ikke-interventionsaftale.

3/10 1936
Det fascistiske Italien besætter Abessinien (Ethiopien).

25/10 1936
"Stålakse"-pagten mellem Italien og Tyskland underskrives i Berlin. Aftalen holdes hemmelig og sigter på de to magters udenrigspolitik – blandt andet i forholdet til Østrig.

25/11 1936
Antikomintern-pagten mellem Tyskland og Japan underskrives i Berlin. Pagten var rettet mod Sovjetunionen.

21/12 1936
Forsamlingsforbud for jøder.

30/1 1937
Bemyndigelsesloven forlænges for 4 år.

19/7 1937
Den nazistiske propagandaudstilling "Entartete kunst" åbner i München. Formålet med udstillingen var at latterliggøre den moderne kunst og vise, hvor syg denne stilretning var. Udstillingen gik frem til 30/11 1937 og blev set af mere end 2 millioner mennesker. Udstillingen blev efterfølgende vist i flere tyske byer.

5/11 1937
Hitler holder møde med de øverste værnechefer, krigs- og udenrigsministeren i Rigskancelliet. På mødet afslører Hitler nogle af sine fremtidsplaner. Se tekst 37 i bogen.

6/11 1937
Italien indtræder i Antikomintern-pagten med Tyskland og Japan.

16/11 1937
Pas kan kun undtagelsesvis udstedes til jøder.

5/1 1938
Forbud mod ændring af jødiske familienavne til mere tysk-klingende

4/2 1938
Hærledelsen udskiftes og der oprettes en overkommando for værnemagten under Hitlers ledelse. De konservative ministre udskiftes med nazister. von Ribbentrop udnævnes til ny udenrigsminister.

12/2 1938
Hitler mødes med den østrigske forbundskansler Schuschnigg i Berchtesgarden.

26/2 1938
Udstillingen "Entartete Kunst" vises i Haus der Kunst i Berlin. En halv million mennesker ser udstillingen.

11/3 1938
Den østrigske forbundskansler Schuschnigg fremlægger sine synspunkter om forholdet til Tyskland i en radiotale.

12/3 1938
Østrig indlemmes i det tyske rige ved det såkaldte "Anschluss". Indlemmelsen af Østrig betød at rigets areal blev forøget med ca. 15%, riget fik 7 mio. flere indbyggere og 60.000 soldater til den tyske hær. Også økonomisk blev indlemmelsen fordelagtig for Tyskland på grund af de østrigske valuta- og guldreserver og rige forekomster af jernmalm til rustningsindustrien. Goebbels i tysk radio om indlemmelsen af Østrig: "Siden i morges har soldater fra den tyske værnemagt marcheret over alle tysk-østrigske grænser. Pansertropper, infanteridivisioner og SS-enheder på jorden og det tyske luftvåben i den blå himmel vil, tilkaldt af den nye nationalsocialistiske regering i Wien, være garant for, at det østrigske folk nu endelig i løbet af kort tid vil få mulighed for gennem en virkelig folkeafstemning at afgøre sin fremtid og dermed sin skæbne."
I Linz holder Hitler sin genforeningstale: "Når forsynet engang kaldte mig fra denne by til ledelse af riget, må det dermed have givet mig en mission, og det kan kun have været den mission at give mit dyrebare fædreland tilbage til det tyske rige. Som den tyske nations og det tyske riges fører og kansler meddeler jeg den tyske historie, at mit fædreland er vendt tilbage til det tyske rige." (citat slut)
Efter Hitler talte den østrigske nazist Seyss-Inquart.

26/4 1938
Jøder skal anmelde deres formue, hvis den er større end 5.000 mark

24/5 1938
Propagandaudstillingen "Entartete Musik" åbnes i Düsseldorf

14/6 1938
Jødiske forretninger skal tydeligt mærkes som jødiske

23/7 1938
Særlige identitetspapirer for jøder indføres med ikrafttræden 1/1 1939

25/7 1938
Jøder fratages ret til at udøve lægegerning. Kun i særlige tilfælde kan de få lov til at virke som "sygebehandlere" for andre jøder.

17/8 1938
Lov der betyder, at jøder skal tilføje navnene Sara og Israel til deres fornavne. Ikrafttræden fra 1/1 1939

26/9 1938
Den sudetertyske krise tilspidses og Hitler meddeler ved en tale i Sportspalast i Berlin (lydklip), at hans tålmodighed er slut. Hvis tjekkerne ikke giver efter for de tyske krav om Sudeterlandet bliver der krig.
Hitler meddeler London og Paris, at opfylder Tjekkoslovakiet ikke de tyske krav vil han angribe Tjekkoslovakiet 28/9. En gruppe tyske generaler forbereder et kup mod Hitler, fordi de er klar over, at Tyskland ikke kan klare en krig, hvis vestmagterne går ind i krigen på Tjekkoslovakiets side.

27/9 1938
Chamberlain kommenterer den tjekkoslovakiske krise i en radiotale (lydklip).

29/9 1938
For tredje gang på bare fjorten dage mødes den engelske premierminister Chamberlain Hitler i Tyskland. Efter lange forhandlinger i München bliver Chamberlain, Hitler, Daladier og Mussolini næste nat kl. 2.30 enige om, at Tjekkoslovakiet skal afstå Sudeterlandet til Tyskland og nogle mindre områder til Polen og Ungarn. For Tjekkoslovakiet betyder det, at landet skal afstå næsten 30.000 kvadratkilometer med en befolkning på 3 millioner sudetertyskere og 800.000 tjekkere. I alt svarende til en tredjedel af Tjekkoslovakiets areal og befolkning. Chamberlain erklærer ved sin hjemkomst at aftalen vil betyde "fred i vor tid".

1/10 1938
Münchenoverenskomsten træder i kraft og tyske tropper marcherer ind i Sudeterlandet. Overenskomsten er indledningen til Tjekkoslovakiets opløsning. Se teksterne 38-43 i bogen.

5/10 1938
I jødiske pas skal stemples et J.

28/10 1938
Udvisning af jøder af polsk nationalitet.

9/11 1938
Krystalnatten natten mellem 9. og 10. bliver et mareridt for Tysklands jøder. Pogromet iværksættes af SA og SS, men de får det til at se ud som om det er det tyske folks oprør mod jøderne, som hævn for en jødes drab af en tysk diplomat i Paris. Himmler rapporterer til Goebbels, at 815 butikker er raseret, 171 boliger stukket i brand, 119 synagoger nedbrændt og andre 76 ødelagt på anden vis, og 20.000 jøder arresteret. Se teksterne 27-32 i bogen.

12/11 1938
Jøderne gøres ansvarlige for krystalnatten på grund af en jødes drab på den tyske diplomat vom Rath i Paris. Jøderne pålægges at betale en bod på en milliard mark. I kølvandet heraf lukkes alle jødiske forretninger og håndværksvirksomheder. Jøder forbydes adgang til teatre, biografer, koncerter og udstillinger.

15/11 1938
Jøder formenes adgang til tyske skoler.

6/12 1938
Tysk-fransk ikke-angrebspagt

15/3 1939
Tyske tropper marcherer ind i Böhmen og Mähren (Tjekkiet), og gør det til tysk protektorat. Besættelsen er et direkte løftebrud fra hvad Hitler har lovet stormagterne ved Münchenforhandlingerne, september 1938.

23/3 1939
Tyske tropper marcherer ind i Memelområdet

22/5 1939
Tysk-italiensk militærpagt "Stålpagten".

23/8 1939
Tyskland og Sovjetunionen indgår højst overraskende en ikke-angrebspagt (se tekst 44 i bogen). Til ikke-angrebspagten hører en hemmelig tillægstraktat om de to landes deling af Polen (se tekst 45 i bogen).

1/9 1939
Tyskland angriber Polen. Hitlers krigserklæring (lydklip).

3/9 1939
Frankrig og Tyskland erklærer Tyskland krig (lydklip). 2. verdenskrig er i gang.

Lydklippene på siden stammer fra Dansk Lydhistorie (Statsbiblioteket i Århus). For at høre lydklippene (RealAudio) kræves RealPlayer installeret.

1/9 1939
Tyskland angriber Polen. Klokken 5.45 rykker halvanden million tyske soldater over den tysk-polske grænse, samtidig med at det tyske luftvåben går til angreb. Hitler gør i rigsdagen senere på dagen rede for situationen.

3/9 1939
Hitler reagerer ikke på det ultimatum som vestmagterne har givet ham efter angrebet på Polen. Den 3/9 kl. 11.15 udtaler den engelske premierminister Neville Chamberlain, at England og Frankrig betragter sig som værende i krig med Tyskland.

12/9 1939
Jøder må kun handle i bestemte levnedsmiddelforretninger.

17/9 1939
Sovjetiske styrker rykker ind i det østlige Polen, som aftalt i den hemmelige tillægstraktat til ikke-angrebspagten.

20/9 1939
Jøder må ikke eje radioer.

28/9 1939
Ny tysk-sovjetisk grænse- og venskabsoverenskomst.

1/10 1939
Polen overgiver sig.

3/10 1939
I hele Europa er man bekymret for situationen, også i det neutrale Danmark. Ved åbningen af Rigsdagen udtaler statminister Stauning: "Tiden kalder stærkere end i normale tider på samarbejde mellem alle gode kræfter, idet der er een opgave, som overskygger alle andre, og som bør samle alle danske. Det er bevarelsen af vort land uskadt igennem de mørke tider og sikring af folkets velfærd, så langt nationens evner rækker."

6/10 1939
Hitler tilbyder vestmagterne fred.

8/11 1939
Hitler holder en bragende tale i Bürgerbräukeller i München: "Der kan kun være tale om én sejrherre, og det er os" siger Hitler. Han forlader mødelokalet 20 minuter før planlagt, og kort efter eksploderer en tidsindstillet bombe bag talerstolen. 9 bliver dræbt og 60 såret. Trods befolkningens støtte til det nazistiske styre, er der modstandere mod Hitlers krigsplaner.

30/11 1939
Sovjetunionen angriber Finland og starter den finske vinterkrig. Tre måneder senere må finnerne overgive sig.

9/4 1940
Tyskland angriber Danmark og Norge (Operation Weserübung). I Danmark varer kampene kun få timer inden der bliver givet ordre om at nedlægge våbnene. Supplerende tekster om besættelsen af Danmark. I Norge gør nordmændene hård modstand. Efter ugers kampe flygter den norske kong Håkon og den norske regering til England. I Norge nedsættes en pro-tysk regering under Quislings ledelse.

30/4 1940
Den første polske ghetto oprettes i Lodz

10/5 1940
Tyskland angriber Holland, Belgien, Luxembourg og Frankrig. Samme dag meddeler den negelske premierminister Chamberlain, at han erstattes af sin konservative partikollega Winston Churchill. Churchill bliver leder af en engelsk samlingsregering bestående af både konservative og arbejderpartiet Labor.

4/6 1940
Churchill erklærer i en tale i Underhuset (lydklip) at England aldrig vil kapitulere.

10/6 1940
Italien går med i krigen på Tysklands side og rykker ind i Sydfrankrig

14/6 1940
Paris falder, og en ny fransk regering under Pétain’s ledelse slutter fred med tyskerne i den historiske salonvogn fra våbenstilstandsforhandlingerne i 1918. Den tyske gerenal Keitel henviser efter den franske kapitulation til 1. Verdenskrig med ordene om at behandle franskmændene som man "bød den tyske værnemagt i 1918".

18/6 1940
Churchill lover i engelsk radio at kampen vil fortsætte efter Frankrigs fald.

4/7 1940
Jøderne i Berlin må kun købe levnedsmidler mellem kl.16-17.

19/7 1940
Jøder må ikke have telefon.

27/9 1940
Tremagtspagten mellem Tyskland, Italien og Japan.

7/10 1940
Jøderne må ikke bruge samme beskyttelsesrum som andre borgere.

28/10 1940
Italien angriber Grækenland.

Nov. 1940
Tyskerne forsøger at knække englænderne ved voldsomme luftangreb af London og andre storbyer dag og nat ("Blitzen"). Churchill forbereder det engelske folk på en tysk invasion, men selvom de engelske jagere er talmæssigt underlegne, er deres indsats skyld i, at Hitler udsætter en eventuel invasion til foråret. Churchill udtaler i Underhuset "Aldrig i krigshistorien har så mange haft så få at takke for så meget".

Feb. 1941
Det tyske Afrikakorps oprettes under ledelse af Ernst Rommel.

6/4 1941
Tyskland angriber Jugoslavien og Grækenland.

17/6 1941
Tyskland og Tyrkiet underskriver venskabspagt.

22/6 1941
Tyskland angriber Sovjetunionen (Operation Barbarossa). Se tekst 49 i bogen. Tre millioner tyske soldater går uden varsel over de russiske grænser og trænger langt ind i Sovjetunionen, der nærmest er handlingslammet. Den tyske udenrigsminister von Ribbentrop beskylder dog russerne for at være de angribende. Tyskerne får frivillige fra de besatte lande, blandt andet Frikorps Danmark, med i felttoget mod kommunismen. De tyske tropper rykker frem over en 3.000 km lang front og står i oktober 1941 foran Moskva. Den russiske regering flytter til Kubysjev, men Stalin bliver i Moskva for at lede forsvaret. I en af de få taler han holder til det russiske folk beder han om, at hver landsby skal ødelægges før den opgives og overlades til tyskerne.

20/7 1941
Jøder får ikke erstatning for krigsskader.

31/7 1941
Göring pålægger Heydrich en fuldstændig evakuering af de europæiske jøder.

1/9 1941
Med virkning fra den 15/9 skal alle jøder over 6 år gå med jødestjerne.

23/9 1941
De første forsøg med gasning af jøder finder sted i koncentrationslejren Auschwitz i Polen.

28/9 1941
34.000 jøder bliver dræbt af SS i en massakre ved Kiev.

10/10 1941
Hitler proklamerer den endelige sejr over Sovjetunionen, men ligesom Napoleon har Hitler ikke medregnet den strenge russiske vinter i sine krigsplaner. De tyske soldater er dårligt udrustet til at modstå den strenge kulde og bliver slået tilbage. Hitler bliver rasende og afskeder general von Brauchitsch og overtager selv kommandoen over hæren.

20/10 1941
De første jødedeportationer fra Det tyske Rige finder sted.

25/11 1941
Deporterede jøders ejendele tilfalder staten.

7/12 1941
Japanerne angriber uden varsel de amerikanske baser på Hawaii, Filippinerne, Guam og Midway-øerne. Alene på Pearl Harbour, Hawaii, mister amerikanerne fem slagskibe og tre destroyere. 3.500 mennesker omkommer. Dagen efter anmoder den amerikanske præsident Roosevelt Kongressen om at erklære krig mod Japan.

11/12 1941
Tyskland erklærer USA krig.

Dec. 1941
Gasning bliver almindeligt i udryddelseslejren Chelmno i Polen.

20/1 1942
Wansee-konferencen beslutter den endelige udryddelse af Europas jøder (Endlösung). Se tekst 52 i bogen.

16/3 1942
Udryddelseslejren Belzec oprettes.

24/4 1942
Jøder må ikke benytte offentlige transportmidler.

20/6 1942
General Rommel indtager englændernes sidste fæstning i den libyske ørken, Tobruk. Den engelske 8. Arme under ledelse af Montgomery standser tyskernes fremrykning ved El Alamein.

30/6 1942
Samtlige jødiske skoler lukkes.

26/10 1942
Tyskerne er nu så sikre på, at byen Stalingrad vil falde, at de lader en af de kommentatorer, der er påtvunget den danske radio, meddele at slaget ved Stalingrad er slut. To uger senere må Hitler indrømme at Stalingrad endnu ikke er erobret. Stalingrad falder aldrig. Dens befolkning holder ud trods blodige tab, og det lykkedes den røde hær at omringe hele den tyske 6. Armé. Ved årsskiftet 1942-43 er 300.000 frysende tyske soldater spærret inde i byen. Hitler giver ordre til at modstanden skal fortsætte til sidste mand. Den 31/1 1943 overgiver general von Paulus og de tilbageværende 100.000 mand sig til russerne.

7/11 1942
De allierede går i land i Nordafrika

30/1 1943
På tiårsdagen for Hitlers udnævnelse til rigskansler taler luftfartsminister Göring til officererne i rigsluftfartsministeriet i Berlin: "Det er min uafrystelige tro, at tyskerne sejrer. Ti år, mine kammerater, har føreren nu ført os fra den ene store begivenhed til den anden – til lykke og ud af afmagten, fra fattigdom, fra skrækkelige forhold. I de næste år, og dermed slutter vi, er det min hellige overbevisning, at føreren vil føre os til tyskernes største sejr."

31/1 1943
De tyske tropper ved Stalingrad overgiver sig til den Røde Hær. Se tekst 50 i bogen.

18/2 1943
Den tyske hær har lidt store tab efter nederlaget ved Stalingrad, men er også på tilbagetog i Nordafrika. Og efter de allieredes opfindelse af radar har de tyske ubåde lidt afgørende nederlag. Propagandaminister Goebels ophidser i Berlin Sportpalast de fanatiske tilhørere til at acceptere den totale krig.

13/3 1943
Mislykket attentat på Hitler af officerer fra den centrale hærgruppe i Rusland.

12/5 1943
De allierede vinder i Nordafrika og de tyske tropper overgiver sig.

11/6 1943
Himmler beordre de polske ghettoer udryddet.

10/7 1943
De allierede går i land på Sicilien uden at møde større modstand, og øen erobres på fem uger.

25/7 1943
Mussolini styrtes og det fascistiske styre i Italien går til grunde

28/8 1943
I Danmark er modstanden mod den tysk-danske samarbejdspolitik taget til, og der er udbrudt strejker over store dele af landet. Fra BBC lyder en af tidens mest populære stemmer, Christmas Møller: "Jeg har lige siddet og læst i hundredevis af udklip af britiske aviser igennem – alle om modstanden i Danmark og om det formelige oprør, som har fundet sted. Det er opmuntrende læsning, lige så opmuntrende og gode og rigtige, som begivenhederne hjemme har været det. Det er ikke for meget sagt, at alle kredse her i Storbritannien atter har vist en forståelse for Danmarks særlige forhold, som er ganske forbløffende. Man forstår, at regeringen tvungent, og med den partierne og de forskellige organisationer, har måttet udtale sig, som den og de har. Men man interesserer sig mere for modstand. Ikke et navn nævnes – det er i sandheden den ukendte danske soldats kamp."
Dagen efter den 29/8 afbrydes samarbejdspolitikken og landet erklæres i undtagelsestilstand. Flåden sænker sig selv og flygter til Sverige.

1/10 1943
Den tyske jødepolitik når nu også Danmark. Men med befolkningens hjælp lykkes det 7.000 jøder at flygte til Sverige, mens 475 deporteres til den tyske koncentrationslejr Theresienstadt.

6/6 1944
D-Dag. De allierede styrker går i land i Normandiet på den franske vestkyst og etablerer derved den anden front. De tyske tropper kæmper nu mod engelske og amerikanske tropper i vest og mod russiske tropper i øst. I de efterfølgende dage tilføjer de cirka 500.000 tyske tropper de allierede svære tab. Men de efterfølgende tre måneder overføres 2 millioner allierede soldater til Frankrig,

20/7 1944
Mislykket attentatforsøg mod Hitler i førerhovedkvarteret "Ulveskansen" på østfronten. Den ansvarlige Stauffenberg henrettes samme dag, og senere arresteres og likvideres 5.000 medskyldige. I radioen giver Hitler selv meddelelse om attentatet.

27/7 1944
I takt med de tyske tab og den voksende modstand mod Hitler inden for generalstaben og hæren, forsøger propagandaminister Goebbels at højne moralen ved at fortælle om de nye fantastiske våben, V1 og V2 raketterne, som nu sættes ind mod englænderne fra baser i Tyskland.

25/8 1944
Paris’ befrielse.

16/12 1944
Tyskerne starter Ardenneroffensiven, men det lykkedes ikke general von Rundstedt at bryde gennem den allierede front.

30/1 1945
På årsdagen for sin udnævnelse som rigskansler taler Hitler for sidste gang til det tyske folk. De allierede har indledt den afgørende fremrykning mod de tyske grænser og børn indkaldes til Folkestormen i håbet om at modstå de allieredes tropper. I sin tale opfordrer Hitler alle til at yde deres yderste for Det tyske Rige.

20/4 1945
Den røde hær trænger ind i Berlin under heftige gadekampe med tyskernes sidste reserver.

25/4 1945
Første kontakt mellem de vestallierede tropper og den røde hær ved byen Torgau ved Elben.

30/4 1945
Hitler begår selvmord i Rigskancelliet i Berlin. Det meddeles næste dag i tysk radio.

2/5 1945
Berlins kapitulation.

4/5 1945
Om aftenen lyder det i radioen fra BBC at de nordtyske tropper inklusive Danmark har overgivet sig.

9/5 1945
Krigen slutter i Europa ved Tysklands betingelsesløse kapitulation.

5/6 1945
Tyskland opdeles efter grænserne fra 1937 i fire zoner, der styres af et allieret kontrolråd bestående af general Eisenhower, feltmarskal Montgomery og general Sjukov.