Gå til...

Filosofi. Fra antikken til vor tid

Indhold

  1. 1 Filosofileksikon
  2. 2 Fra læserne
  3. 3 Litteraturlister
    1. 3.1 Kapitel 1. De første filosoffer
      1. 3.1.1 Primærlitteratur
      2. 3.1.2 Sekundærlitteratur
    2. 3.2 Kapitel 2. Sofisterne, Sokrates og Platon
      1. 3.2.1 Generelt
      2. 3.2.2 Sofisterne
      3. 3.2.3 Sokrates
      4. 3.2.4 Platon
    3. 3.3 Kapitel 3. Aristoteles
      1. 3.3.1 Primærlitteratur
      2. 3.3.2 Sekundærlitteratur
    4. 3.4 Kapitel 4. Hellenismens filosofi
      1. 3.4.1 Primærlitteratur
      2. 3.4.2 Sekundærlitteratur
    5. 3.5 Kapitel 5. Filosofi, matematik og naturvidenskab i antikken
    6. 3.6 Kapitel 6. Middelalderen
      1. 3.6.1 Augustin
      2. 3.6.2 Anselm af Canterbury
      3. 3.6.3 Thomas Aquinas
      4. 3.6.4 Mester Eckehart
      5. 3.6.5 Dante
    7. 3.7 Kapitel 7. Renæssancen
      1. 3.7.1 Pico della Mirandola
      2. 3.7.2 Machiavelli
      3. 3.7.3 Generelt om renaissancen
    8. 3.8 Kapitel 8. Rationalismen
      1. 3.8.1 Descartes
      2. 3.8.2 Spinoza
      3. 3.8.3 Leibniz
    9. 3.9 Kapitel 9. Empirismen
      1. 3.9.1 Locke
      2. 3.9.2 Berkeley
      3. 3.9.3 Hume
      4. 3.9.4 Jeremy Bentham
    10. 3.10 Kapitel 10. Oplysning og førromantik
      1. 3.10.1 Om oplysningstiden generelt
      2. 3.10.2 Rousseau
      3. 3.10.3 Vico
    11. 3.11 Kapitel 11. Kant
      1. 3.11.1 Primærlitteratur
      2. 3.11.2 Sekundærlitteratur
      3. 3.11.3 Kant på Internettet
    12. 3.12 Kapitel 12. Romantisk idealisme
      1. 3.12.1 Primærlitteratur
      2. 3.12.2 Sekundærlitteratur
    13. 3.13 Kapitel 13. Naturalistiske materialister
      1. 3.13.1 Generelle fremstillinger
      2. 3.13.2 Generelt om politisk filosofi
      3. 3.13.3 Comte
      4. 3.13.4 Darwin
      5. 3.13.5 Om Darwin og Darwinismen
      6. 3.13.6 Den moderne evolutionsteori
      7. 3.13.7 Karl Marx
      8. 3.13.8 Om Marx og Marxismen
      9. 3.13.9 Den tidlige socialisme
      10. 3.13.10 John Stuart Mill
      11. 3.13.11 Spencer
      12. 3.13.12 Socialdarwinisme og Eugenik
    14. 3.14 Kapitel 14. Rationalitetskritik og kulturkritik
      1. 3.14.1 Schopenhauer
      2. 3.14.2 Nietzsche
      3. 3.14.3 Freud
    15. 3.15 Kapitel 15. Indledning til det 20. århundrede
    16. 3.16 Kapitel 16. Den angelsaksiske sprogfilosofi
      1. 3.16.1 Russell
      2. 3.16.2 Den tidlige Wittgenstein
      3. 3.16.3 Den logiske positivisme
      4. 3.16.4 Den sene Wittgenstein og sprogbrugsfilosofien
      5. 3.16.5 Austin
      6. 3.16.6 Searle
      7. 3.16.7 Generelt til sprogbrugsfilosofien
    17. 3.17 Kapitel 17. Den tidlige angelsaksiske moralfilosofi
      1. 3.17.1 G. E. Moore
      2. 3.17.2 A. J. Ayer
      3. 3.17.3 Stevenson
      4. 3.17.4 Hare
    18. 3.18 Kapitel 18. Fænomenologi og hermeneutik
      1. 3.18.1 Husserl
      2. 3.18.2 Heidegger
      3. 3.18.3 Gadamer
    19. 3.19 Kapitel 19. Den kontinentale fænomenologiske moralfilosofi
      1. 3.19.1 Max Scheeler
      2. 3.19.2 K. E. Løgstrup
    20. 3.20 Kapitel 20. Eksistentialismen og kritikken af den dialektiske fornuft
      1. 3.20.1 Primærlitteratur
      2. 3.20.2 Sekundærlitteratur
    21. 3.21 Kapitel 21. Frankfurterskolen
      1. 3.21.1 Horkheimer og Adorno
      2. 3.21.2 Marcuse
      3. 3.21.3 Habermas
      4. 3.21.4 Litteratur om Frankfurterskolen
    22. 3.22 Kapitel 22. Videnskab, fejlbarlighed og objektivitet
      1. 3.22.1 Popper
      2. 3.22.2 Kuhn
      3. 3.22.3 Generelt om videnskabsbegrebet
    23. 3.23 Kapitel 23. Nyere politisk filosofi og etik
      1. 3.23.1 Rawls
      2. 3.23.2 Nozick
      3. 3.23.3 Macintyre
      4. 3.23.4 Peter Singer
    24. 3.24 Kapitel 24. Postmoderne filosofi
      1. 3.24.1 Lyotard
      2. 3.24.2 Derrida
      3. 3.24.3 Baudrillard
  4. 4 Links
  5. 5 Downloads
    1. 5.1 Rettelser til bog
    2. 5.2 Suppl. redegørelser: Den tyske idealisme
    3. 5.3 Suppl. redegørelser: Encyklopædisterne
    4. 5.4 Suppl. redegørelser: Feministisk filosofi
    5. 5.5 Suppl. redegørelser: Filosofi, matematik og naturvidenskab i antikken
    6. 5.6 Suppl. redegørelser: Francis Bacon
    7. 5.7 Suppl. redegørelser: Hellenismen
    8. 5.8 Suppl. redegørelser: Husserl
    9. 5.9 Suppl. redegørelser: Semiotik og strukturalisme
    10. 5.10 Suppl. redegørelser: Økofilosofien

Filosofileksikon

Gå til filosofileksikonet

Fra læserne

Spørgsmål og kommentarer til forfatterne kan mailes til ifrfilosofi@systime.dkfilosofiredaktøren. Offentliggøres her på siden (med mindre man udtrykkeligt frabeder sig det).


SPØRGSMÅL:


09.11.99

Jeg læser på den humanistiske overbygning på Institut For Idræt ved Københavns Universitet.

I forbindelse med en opgave søger jeg en overskuelig og forståelig tekst om Maurice Merleau-Pontys syn på kroppen i fænomenologien. Jeg kan ikke umiddelbart finde en sådan, men jeg vil gerne spørge dig om du kender til sådanne tekster og hvor jeg i så fald kan finde dem.


Venlig hilsen

Kresten Blæsild

bland@mail.tele.dkbland@mail.tele.dk


SVAR:


Kære Kresten Blæsild.

Jeg er ikke specielt godt orienteret i Merleau-Ponty-litteraturen, men jeg gik via Internettet en tur på Det kongelige bibliotek og har lavet en liste over nogle af fundene under opslagsordene "Merleau-Ponty" og "Ole Fogh Kirkeby" (som er en af specialisterne i Danmark). Jeg håber, listen kan hjælpe dig. Du kan via dit lokale bibliotek hjemlåne de af publikationerne, som du godt vil se nærmere på. Du kan finde yderligere oplysninger om dem via Det kongelige bibliotek (www.kb.dk ® REX).


Mange hilsner

Keld


Uddrag fra Det kongelige biblioteks kartotek (REX):


Merleau-Ponty, Maurice: Om sprogets fænomenologi, udvalgte tekster af Maurice Merleau-Ponty. Oversættelse, forord og indledning ved Per Aage Brandt. 1999

Merleau-Ponty, Maurice: Kroppens fænomenologi. Maurice Merleau-Ponty på dansk ved Bjørn Nake. Indledning ved Ole Fogh Kirkeby 1997

Hangaard Rasmussen, Torben: Kroppens filosof. 1996

Merleau-Ponty, Maurice Perceptionens primat. Redaktion: Per Aage Brandt, Stig Brøgger og Carsten Juhl. Dansk oversættelse: Otto Jul Pedersen. 1995

Skånstrøm, Lasse: Interkrop. Ontologi, transmission og intersubjektivitet med særligt henblik på Merleau-Ponty's kropsbegreb og perceptionsfænomenologi. 1995

Frostholm, Birgit: Leib und Unbewusstes. Freuds Begriff des Unbewussten interpretiert durch den Leib-Begriff Merleau-Pontys. Von Birgit Frostholm. 1978

Merleau-Ponty, Maurice: Tegn. Udvalgte essays overs., udvalg og indledning ved Per Aage Brandt [1969]

Schmidt, Birgit Marie: Kroppens filosofi. En fremstilling af Merleau-Pontys perceptionsfænomenologi. 1920 [!? Det må være en trykfejl, Keld]

Kirkeby, Ole Fogh: Begivenhed og krops-tanke en fænomenologisk-hermeneutisk analyse. 1998

Krop, intuition og bevidsthed. Redigeret af Willy Thrysøe og Ole Fogh Kirkeby. 1992

Kroppens tanke. Om kunstig intelligens - det umuliges kunst. Ole Fogh Kirkeby. Illustrationer: Ole Fogh Kirkeby. 1988



13.11.99

Kære Keld.

Tak for din hjælp med at finde tekster om Merleau-Ponty.

Det vil helt sikkert hjælpe både mig og mine medstuderende til yderligere forståelse.


Med venlig hilsen

Kresten Blæsild

Litteraturlister

Listen dækker bogdelen af Filosofi. Fra antikken til vor tid.

Vi har først og fremmest anført danske (evt. norske og svenske) udgaver af primær- og sekundærlitteratur, og vi har lagt vægt på, at hovedparten skal imødekomme den alment interesserede læsers behov. Litteraturlisten omfatter kun i begrænset omfang fremmedsproget litteratur, i trykt form eller på Internettet.

Kapitel 1. De første filosoffer

Primærlitteratur

Jørgen Mejer (red.): Filosofferne før Sokrates, Munksgaards Forlag, København 1971.
En samling fragmenter i dansk oversættelse med omhyggelige oplysninger og kommentarer og med gengivelse af de mest gængse fortolkninger. Værket blev i 1994 og 1995 genudgivet i en revideret udgave i 2 bind: Førsokratiske filosoffer. Bd 1: Fra Thales til Heraklit, bd 2: Fra Parmenides til Demokrit.

Niels Henningsen (red.): De første græske filosoffer, DET lille FORLAG, København 1994.
Et andet og lidt mindre udvalg end Mejers.

H. Diels & W. Kranz (red.): Die Fragmente der Vorsokratiker. Griechisch und deutsch (1903 og mange senere udgaver).
Det er en samlet udgave af alle kendte fragmenter af de tidlige, såkaldt førsokratiske filosoffer. Den er kommet i adskillige udgaver og regnes for den autoritative kildesamling på dette område.

Sekundærlitteratur

Karsten Friis Johansen: Den europæiske filosofis historie. Antikken, København 1991, giver en meget kyndig og grundig gennemgang og fortolkning af stoffet.

Samme forfatter har givet en kortere og lettere tilgængelig fremstilling i bogen Platons filosofi. Udvikling og enhed. København 1966.

I serien Klassikerforeningens Kildehæfter udkom i 1997 en spændende lille oversigt og fortolkning af Finn Høghøj: Førsokratikerne. Myte og filosofi.

Kapitel 2. Sofisterne, Sokrates og Platon

Generelt

Trykte oversigtsværker

Karsten Friis Johansen: Den europæiske filosofis historie, bind 1: Antikken. Nyt Nordisk Forlag, København 1991. I dette værk findes et stort materiale.

Johs. Witt-Hansen: Kompendium til forelæsninger over den antikke filosofis historie, 2. forøgede udgave, Munksgaard, København 1965.

Anfinn Stigen: Tenkningens historie, bind 1: Oldtiden, middeladeren, den nyere tid til 1600-tallet, Gyldendal Norsk Forlag 1983 og senere (norsk).

Internetmateriale

Argos. Engelsk. Argos er en søgemaskine, som er afgrænset til oldtidens og middelalderens filosofi.

Perseus. Engelsk. Perseus er et hovedsted for alle, som på videnskabeligt niveau beskæftiger sig med oldtiden. Her findes bl.a. omfattende tekstsamlinger i tosprogede udgaver (græsk/engelsk, latin/engelsk), opslagsværker, kort og arkæologisk materiale (vaser, skulpturer osv.).

The Classics Page. Engelsk. Pædagogisk formidlede indgange til væsentlige aspekter af græsk (og romersk) oldtid. Elevvenlig.

The Internet Classics Archive. Engelsk. Tekstarkiv og søgemaskine.

Ariadne. Norsk. Kortfattede præsentationer af de forskellige idehistoriske perioder med links.

Sofisterne

Gudrun Haastrup, Andreas Simonsen: Sofistikken, Akademisk Forlag 1984.
Indeholder introduktion og tekster.

H. Frisch: Sofisten Protagoras. Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning. Nr. 141. København 1926.

Om sofisterne på Internettet

Sophists. Artikel fra The Internet Encyclopedia of Philosophy. Engelsk. Om sofisternes funktion som opdragere.

Internet Ancient History Source Book. Engelsk. Mange links til enkelte sofister.

Sophists. Opslag i Perseus. Engelsk. En række antikke og senere tekststeder om sofisterne.

The Sophists & Nomos versus Physis. Fra en hjemmeside, der tager udgangspunkt i Euripides’ tragedie Bakkantinderne. Engelsk. Om den sofistiske forestilling om modsætningen mellem natur og vedtægt, på græsk fysis og nomos.

Index til Ralph Wedgwoods forelæsninger om oldgræsk filosofi. Her findes bl.a. forelæsninger om Gorgias, Protagoras og Sofisternes etik.

Protagoras (Platons dialog og læserkommentarer)

Protagoras. Artikel fra The Internet Encyclopedia of Philosophy.

Prodikos. Artikel fra The Internet Encyclopedia of Philosophy.

Gorgias (Platons dialog og læserkommentarer)

Gorgias. Artikel fra The Internet Encyclopedia of Philosophy.

Tim Rohrer: Boundless Paradox. A discussion of Heraclitus, Anaximander and Gorgias. Afhandling om Trasymachos’ politiske filosofi.

Sokrates

a) Samtidige kilder om Sokrates

Den vigtigste primærkilde om Sokrates er Platon – se nedenfor.

Andre væsentlige kilder:

Xenofon: Sokrates’ forsvarstale (overssat af Chr. G. Tortzen). Klassikerforeningens Kildehæfter 1991.

Xenofon: Oikonomikós (Om husholdningskunsten). Ved Signe Isager. Klassikerforeningens Kildehæfter1986.

Xenofon: Erindringer om Sokrates. Til norsk ved Henning Mørland. Aschehoug, Oslo 1967.

Xenofon: Symposion; oversat af Chr. Gorm Tortzen. Pantheon, Valby 1994.

Aristofanes: Skyerne. Oversat og forsynet med indledning om Aristofanes’ komedier af Ole Thomsen. Akademisk Forlag 1982.

b) Fremstillinger

Karsten Friis Johansen: Den europæiske filosofis historie, bind 1: Antikken. Nyt Nordisk Forlag, København 1991.

Andreas Simonsen: Sokrates, København 1961. En generel Sokrates-præsentation.

I.F. Stone: Retssagen mod Sokrates (1989). Dansk udgave på forlaget Spektrum, København 1990. – Stone er en fremtrædende amerikansk journalist, som ud fra en moderne demokrati-synsvinkel giver en kritisk behandling af Sokrates-processen.

E.A. Wyller: Sokrates i historiens lys. Platonselskabets Skriftserie 9. Olso 1985.

Mogens Herman Hansen: Hvorfor henrettede Athenerne Sokrates?. Klassikerforeningens Kildehæfter. 1991. – Hæftet indeholder også Xenofon: Sokrates’ forsvarstale (oversat af Chr. G. Tortzen) og et forord af Ivar Gjørup om I.F. Stones bog om Retssagen mod Sokrates.

Internetmateriale

Index til Ralph Wedgwoods forelæsninger om oldgræsk filosofi. Engelsk. Her findes bl.a. 3 forelæsninger om Sokrates.

Socrates: Philosophical Life. Fra Kemerlings Philosophy Pages. Engelsk. Om Sokrates med gennemgang af de tidlige "sokratiske" skrifter af Platon.

Jürgen Malitz: Sokrates im Athen der Nachkriegszeit (404-399 v.Chr.) Tysk. Om Sokrates i Athen i årene 404-399: Sokrates’ sidste år i efterkrigstidens Athen.

Xenophon: The Symposium. Engelsk. Xenofons Symposion, en samtidig kilde til Sokrates. Findes også på dansk, se under Samtidige kilder om Sokrates ovenfor.

Xenophon. Artikel fra The Internet Encyclopedia of Philosophy. Engelsk. En præsentation af Xenofon, en samtidig elev og beundrer af Sokrates.

Agorá. Fra Finn Eivind Jor: Problemer i politisk idéhistorie. Norsk. Rummer et spil, som handler om at befri Sokrates fra fængslet.

Platon

a) Tekster i dansk oversættelse

Platons skrifter i oversættelse. Udg. ved Carsten Høeg og Hans Ræder, 10 bind, C.A.Reitzels Forlag, København 1932-1941, genoptrykt senere. Indeholder alle værker af Platon, oversat af forskellige oversættere. Sidenhen er flere enkelte skrifter udkommet som separattryk efter denne udgave eller i nye oversættelser af andre oversættere.

Platon. Udvalgte tekster. Indledning, oversættelse og noter af Johannes Sløk (De Store Tænkere), Berlingske Forlag, København 1964 (og senere).

Sokrates’ domfældelse og død ved Hartvig Frisch, 2. udg. ved Finn Jorsal, Gyldendal, København 1991. Indeholder følgende Platontekster: Sokrates’ forsvarstale, Kriton og dele af Faidon. Frischs indledning handler om "Sokrates og oldtidens filosofi", Jorsal har tilføjet materiale om H. Frisch.

Udvalg af Platons skrifter ved Otto Foss og Per Krarup, C.A. Reitzel, København trykt i mange oplag. Indeholder Sokrates’ forsvarstale oversat af Carten Høeg, Kriton oversat af Per Krarup og dele af Faidon og Menon oversat af Otto Foss.

Platon: Sokrates’ forsvarstale. Kriton. Appendiks med Xenofon: Sokrates’ forsvarstale. Oversat og udgivet af Niels Henningsen. Det lille forlag, København 1998.

Platon: Gorgias. Ved Thure Hastrup og Ingemar Hedenius. Platonselskabets skriftserie, Gyldendal, København 1977. Indeholder Hastrups danske oversættelse og en svensk kommentar af Hedenius på ca. 150 sider. Sløks behandling af denne dialog: Opgøret mellem filosofi og retorik er anført nedenfor under Fremstillinger.

Platon: Parmenides. Oslo 1966, 2. udg. 1984. Norsk overs. med kommentar af E.A. Wyller. Dansk essay af K. Friis Johansen. Analyser af denne dialog ved henholdsvis Høffding og K. Friis Johansen er anført nedenfor under Fremstillinger.

Platon: Protagoras. Oversættelse og indledning ved Thure Hastrup, Gyldendal, København 1954, 2. udg. 1969. – Sløks analyse af denne dialog er anført nedenfor under Fremstillinger.

Platon: Staten. Oversat af Otto Foss (Platonselskabets skriftserie), Museum Tusculanums Forlag, Kbn. 1992 og senere. Denne oversættelse er mere moderne og læservenlig end Ræders oversættelse i Platons skrifter i oversættelse (se ovenfor). – Ang. Staten: se afhandlinger af Frisch og Høffding (anført nedenfor under Fremstillinger).

Platon: Symposion ved Per Krarup. Klassikerforeningen, Gyldendal, København 1973 og senere. – Oversættelsen er resultat af et samarbejde mellem fem oversættere.

b) Fremstillinger

Karsten Friis Johansen: Den europæiske filosofis historie, bind 1: Antikken. Nyt Nordisk Forlag, København 1991.

Karsten Friis Johansen: Studier over Platons Parmenides i dens forhold til tidligere platoniske dialoger. København 1964.

Karsten Friis Johansen: Platons filosofi. Udvikling og enhed. Kbh. 1966. Genoptrykt 1988.

Karsten Friis Johansen: Platon. Klassikerforeningens oversigter. Kbh. 1989.

H. Frisch: Platons Stat. København 1924. Gennemgang af værket i et forsøg på at forklare, hvordan "magtens filosofi veg pladsen for en etisk samfundsopfattelse".

Jørgen Hass: ’Mimesis’ og ’mathesis’. Opgøret med kunsten i Platons ’Staten’, bog X. Tidsskriftet Museum Tusculanum 40-43. København 1980, s. 83-117.

H. Høffding: Platons Bøger om Staten. København 1924.

H. Høffding: Bemærkninger om den platoniske Dialog Parmenides. København 1920.

Johannes Sløk: Platon. Kbh. 1960.

Johannes Sløk: Platons dialog Protagoras. København (1962.). En analyse af dialogen med det formål at indføre i Platons filosofi.

Johannes Sløk: Opgøret mellem filosofi og retorik. Platons dialog Gorgias. Aarhus 1987.

Internetmateriale

Anthony F. Beavers (red.): Exploring Plato’s Dialogues. Engelsk. Primær- og sekundærlitteratur om Platon. Under Search Tools kan man søge på fx Republic + Cave (eller + Sun eller + Line) og få links til lærde tekster om emnerne.

Bernard Suzanne: Plato and his dialogues. Engelsk. Indeholder links til bl.a. Platons værker, en Platonbiografi og oversigter. En righoldig materialesamling.

Bernard F. Suzanne: Plato and His Dialogues. Fra Exploring Ancient World Cultures. Essays on Ancient Greece. Engelsk, oversat fra fransk. Artikel om Platon, hans selvbiografiske tekster og hans filosofi.

The International Plato Society. Engelsk. Et vigtigt Platon-sted på Internettet.

D. Anthony Storm’s Web Site on Plato. Engelsk. Fra startsiden kan man komme til bl.a. en oversigt over Platons forfatterskab med links til værkerne (på engelsk), en indføring i Platons tænkning med et skematisk overblik over de tre lignelser i Staten: Solen, Linien og Hulen og til billeder af Platon og Sokrates ("Gallery").

Plato. Resultater af søgning i Argos (se ovenfor under 1. Generelt, Internetmateriale). Engelsk. Her kan man komme til Platons enkelte værker – tekster og kommentarer.

Plato. Resultat af søgning i About.com, afdelingen Philosophers under Ancient/Classical History. Fyldigt materiale om Platon: hans liv, hans skrifter, hans filosofi. Links til hjemmesider om Platons værk og tænkning.

Plato. Fra Björns guide to Philosophy. Engelsk. Svenskeren Björn Christensen er en af pionererne inden for emnet Filosofi på Internettet, og hans web er stadig værd at besøge, selv om det ikke længere opdateres.

The People's Republic: Plato's Classic Republic. Edited and Restated in Plain English. Platons Staten omsat til moderne engelsk – med link til en klassisk oversættelse.

Platon – Politeia. Siebentes Buch. In der Übersetzung von Friedrich Schleiermacher. Tysk oversættelse af Platon Staten, 7. bog, som begynder med hulelignelsen. Oversætteren er den tyske romantiske filosof og teolog Friedrich Schleiermacher.

Plato for the Young Inquirer. An Interactive Exhibit Of One Ancient Greek Rich Guy. Engelsk. Et elevvenligt Platon-sted.

Det var Platon, der gjorde det. Interview med Karsten Friis Johannsen. Dansk. Fra Sandhedens sider, "et tidsskrift skrevet af de studerende ved filosofi på Københavns Universitet for deres medstuderende – og alle i øvrigt interesserede".

Platon og Aristoteles: Hvad er et begreb? – Karsten Friis Johannsens afskedsforlæsning fra 1998. Dansk. Fra Sandhedens sider, "et tidsskrift skrevet af de studerende ved filosofi på Københavns Universitet for deres medstuderende – og alle i øvrigt interesserede".

Plato. Fra The Classicis Pages. Engelsk. Et elevvenligt Platon-sted, hvor man kan læse om bl.a. Gorgias, Staten (hovedideerne i værket, herunder de tre lignelser: Solen, Linjen og Hulen) og Atlantis-sagnet. Herfra kan man klikke sig frem til tre lignelser i Platons stat, om Solen, Linien og Hulen.

The Republic. Fra Exploring Plato’s Dialogues. Engelsk. En kortfattet indholdsoversigt til Platons Staten i Jowetts klassiske engelske oversættelse. Klik på det sted i indholdsoversigten, som du ønsker at se nærmere på.

Kelley L. Ross: Plato’s Republic. Engelsk. En præsentation af Platons Staten, bl.a. med en tegning af billedet om linien. Her findes også en sammenligning af Platons Staten med Machiavellis Fyrsten. – Materialet er fra The Proceedings of the Friesian School, hvis afdeling History of Philosophy på adressen http://www.friesian.com/history.htm har indgange til andre Platon-relevante ting.

Plato. Fra School of Mathematics and Statistics, University of St. Andrews, Scotland. Engelsk. Om Platons liv og især om hans forhold til matematik.

Fred L. Wilson: Science and Human Values. Plato. Engelsk. Om Platon i videnskabsfilosofisk sammenhæng.

Teresa Orozco: Platonische Paideia in Deutschland um 1933. Tysk. Meget spændende om Platontolkningen i Nazitiden og i Weimarrepublikkens tid.

Kapitel 3. Aristoteles

Primærlitteratur

Anfinn Stigen (red.): Aristoteles, i serien De store tænkere, Berlingske Filosofi Bibliotek, København 1964 (genudgivet 1998). – Et godt og alsidigt udvalg af centrale Aristotelestekster.

Christian Gorm Tortzen (red.): Aristoteles om mennesket. Biologi – etik – politik, forlaget Pantheon, København 1993. Uddrag fra Om Dyrenes Dele, Den Nikomachæiske Etik og Statslæren.

Flere af Aristoteles’ værker er i de senere år genudgivet på dansk i deres helhed. Det gælder fx Aristoteles Retorik, udgivet i Platonselskabets Skriftserie på Museum Tusculanums Forlag, København 1991. Aristoteles. Statslære, udgivet 1997 i Gyldendals serie, Klassiske tænkere. Den Nikomacheiske Etik er udgivet i 1995 af DET lille FORLAG, og samme forlag har i 1998 udgivet Aristoteles’ psykologi, skriftet Om sjælen.

Skriftet Om digtekunsten blev udgivet af Klassikerforeningen i Erling Harsbergs oversættelse på Gyldendal i 1969

Sekundærlitteratur

De to overfor nævnte tekstudvalg af Anfinn Stigen og Christian Gorm Tortzen har begge gode indledninger om Aristoteles’ filosofi. Især Stigens indledning er udførlig og klar.

En grundig og indsigtsfuld Aristoteles-gennemgang findes i Karsten Friis Johansen: Den europæiske filosofis historie. Antikken, s. 335-500, København 1991.

Johnny Christensen: Aristoteles. Munksgaards forlag, København 1963. – En god og overskuelig introduktion.

Kapitel 4. Hellenismens filosofi

Primærlitteratur

En vigtig kilde til hellenismens filosofi er Diogenes Laertios’ Ansete filosoffers liv og meninger, i 10 bøger fra begyndelsen af 3. årh. e.Kr., hvor der refereres til 350 værker af 250 forfattere, spændende fra ca. 400 f. Kr. til 200 e.Kr. Et udvalg af dette værk er udgivet af Niels Henningsen under titlen De senere græske filosoffer. Moralfilosofi fra kynikere til epikuræere ifølge Diogenes Laertios, København 1996.

Et fyldigt udvalg af epikuræiske tekster findes i Arne Mørch: Haven og venskabet. Den epikuræiske tradition. Svendborg 1990.

Et af epikuræismens hovedværker, den romerske digter Lukrets’ store læredigt, er udgivet i sin helhed i en ny oversættelse ved Ellen A. Madsen og Erik H. Madsen: Lukrets: Om verdens natur. København 1998.

Et bind i serien De store tænkere i Berlingske Filosofi Bibliotek præsenterer centrale stoiske tekster: Stoikerne. Med indledning, oversættelse og noter af Johannes Sløk. København 1966 (ikke genudgivet).

Nogle få, men centrale tekster af Plotin er oversat i Poul Tuxen og Aage Marcus: Verdensreligionernes hovedværker, bind 8: Græsk mystik side 97-126.

Sekundærlitteratur

Hellenismen er grundigt behandlet i Karsten Friis Johansen: Den europæiske filosofis historie. Antikken. København 1991, side 526-709.

Epikuræerne har fået selvstændig, engageret behandling i Arne Mørch: Du skal le og filosofere. Historien om humanisten Epikur. Lynge 1992.

Om stoikerne kan anbefales Johannes Sløks indledning til ovennævnte Stoikerne. København 1966.

Kapitel 5. Filosofi, matematik og naturvidenskab i antikken

Se vedhæftede supplerende redegørelse: naturvidenskab.pdf.

Kapitel 6. Middelalderen

Augustin

A) Primærlitteratur

Jørgen Pedersen (udg.): Augustin i serien De store tænkere, Berlingske Filosofi Bibliotek, København 1965

Augustin: Bekendelser, oversat af Torben Damsholt, København 1988. Indeholder udddrag fra Bekendelser, Om den frie vilje, Den katolske kirkes leveregler og Om treenigheden.

B) Sekundærlitteratur

Leif Grane: Augustin, København 1968. – Kort og letlæst introduktion.

Anselm af Canterbury

A) Primærlitteratur

Regin Prenter, Guds virkelighed. Anselm af Canterbury og hans Proslogion, Fredericia 1982. Anselms tekst plus Prenters kommentarer.

B) Sekundærlitteratur

Diskussion af Anselms gudsbevis med bidrag af bl.a. Descartes, Spinoza, Locke, Leibniz, Kant og Hegel (alle teksterne på engelsk) er samlet på Internetadressen http://www.fordham.edu/halsall/basis/anselm-critics.html

Thomas Aquinas

A) Primærlitteratur

Heinrich Roos, Thomas Aquinas (De store tænkere), København 1965. Indeholder uddrag fra Summa theologiæ, om bl.a. teologi, filosofi og kosmologi.

Knut Erik Tranøy, Thomas Aquinas. Om loven, Oslo 1967. Uddrag fra Summa theologiæ om samfundsfilosofi.

B) Sekundærlitteratur

Regin Prenter: Thomismen, København 1953. – Lidt vanskelig, men grundig introduktion.

Heinrich Roos: Katolsk filosofi, offentliggjort i Vor tids filosofi (udg. af Sven Erik Stybe), København 1961, s. 62-87. – Glimrende fremstilling af centrale tanker i middelalderen og hos Thomas Aquinas

Mester Eckehart

A) Primærlitteratur

Mester Eckehart: Prædikener og traktater, oversat af Aage Marcus, St. Ansgar forlag 1977

B) Sekundærlitteratur

Aksel Haaning: Den kristne mystik, København 1993, s. 101-132. – Et velskrevet og oplysende afsnit. Bogen er desuden en fremragende introduktion i middelalderen.

Dante

Silvio Porisiensi: Dante Alighieri, København 1963. – Kort og letlæst introduktion.

Kapitel 7. Renæssancen

Pico della Mirandola

A) Primærlitteratur

Pico della Mirandola: Om menneskets værdighed, oversat af Jørgen Juul Nielsen, København 1966

B) Sekundærlitteratur

Johannes Sløk, Tradition og nybrud, København 1957. – En grundig og forholdsvis letlæst introduktion, ikke blot til Pico men til renæssancen generelt.

Jørgen Juul Nielsen, Forord til Om menneskets værdighed, København 1996. – Lidt lærd og indforstået, men rummer mange gode oplysninger om renæssancen og renæssancehumanismen.

Machiavelli

A) Primærlitteratur

Nicolo Machiavelli: Fyrsten, oversat af Ewald Longfors og Werner Pawl, København 1962, genudgivet 1996.

B) Sekundærlitteratur

Anders Ehnmark, Magtens hemmeligheder. Et essay om Machiavelli, oversat af Annelise Feilberg, København 1987. – En letlæst og velskrevet biografi, der desuden giver et godt billede af de sociale og politiske forhold på Machiavellis tid.

Anton Ehlers (udg.), Magtens tænker. Om Machiavelli og statskunst fra renæssance til nutid, Akademisk forlag 1992. – Lidt vanskelig, men perspektivrig artikelsamling.

Generelt om renaissancen

Johannes Sløk: Da mennesket tog magten. Centrum, Århus 1989.

Michael Nordberg: Renæssancens virkelighed. Gyldendal, København 1995.

Kapitel 8. Rationalismen

Descartes

A) Primærlitteratur

René Descartes: Om metoden, oversat af V. Brøndal og V. Hansen, København. 1937, genoptrykt København. 1967.

Descartes, serien De store tænkere, Berlingske Filosofi Bibliotek, indledning og oversættelse af P. Dalsgaard-Hansen, København. 1966.

B) Sekundærlitteratur

Carl Henrik Koch: Den europæiske filosofis historie, bd. 3: Fra reformationen til oplysningstiden. København. 1983.

Gunnar Skirbekk og Niels Gilje: Filosofiens historie 1, oversat af Carsten Bengt-Pedersen, København 1995.

Rainer Specht: René Descartes, i Ottfried Höffe (red.): Filosofi. Nyere tid – fra Bacon til Nietzsche (1985), dansk udgave ved Karsten Klint Jensen, Politikens forlag, København 1993.

Anfinn Stigen: Tenkningens historie 1, Oslo 1989.

Spinoza

A) Primærlitteratur

Baruch de Spinoza: Etik, oversat af s. V. Rasmussen, København. 1933, genoptrykt København 1996.

Spinoza, i serien De store tænkere, Berlingske Filosofi Bibliotek, indledning og oversættelse af Oskar Borgman Hansen, København. 1991.

B) Sekundærlitteratur

Carl Henrik Koch: Den europæiske filosofis historie 3: Fra reformationen til oplysningstiden. København. 1983.

Gunnar Skirbekk og Niels Gilje: Filosofiens historie 1, oversat af Carsten Bengt-Pedersen, København 1995.

Specht, Rainer: Baruch Spinoza, i Ottfried Höffe (red.): Filosofi. Nyere tid – fra Bacon til Nietzsche (1985), dansk udgave ved Karsten Klint Jensen, Politikens forlag, København 1993.

Anfinn Stigen: Tenkningens historie 1, Oslo 1989.

Leibniz

A) Primærlitteratur

Leibniz, i serien De store tænkere, Berlingske Filosofi Bibliotek, indledning og oversættelse af Mogens Pahuus, København. 1967

B) Sekundærlitteratur

Carl Henrik Koch: Den europæiske filosofis historie 3: Fra reformationen til oplysningstiden. København. 1983.

Hans Poser: Gottfried Wilhelm Leibniz, i Ottfried Höffe (red.): Filosofi. Nyere tid – fra Bacon til Nietzsche (1985), dansk udgave ved Karsten Klint Jensen, Politikens forlag, København 1993.

Leif Nedergaard-Hansen: Bayle´s og Leibniz´s Drøftelse af Theodicé-problemet. Bd. 1-2. København. 1965.

Gunnar Skirbekk og Niels Gilje: Filosofiens historie 1, oversat af Carsten Bengt-Pedersen, København 1995.

Anfinn Stigen: Tenkningens historie 1, Oslo 1989.

Kapitel 9. Empirismen

Locke

A) Primærlitteratur

John Locke, i serien De store tænkere, Berlingske Filosofi Bibliotek, indledning og oversættelse af David Favrholdt, København. 1965.

John Locke: Anden afhandling om styreformen (1690). Indledning og oversættelse ved Niels Henningsen. København. 1996

B) Sekundærlitteratur

Reinhard Brandt: John Locke, i Ottfried Höffe (red.): Filosofi. Nyere tid – fra Bacon til Nietzsche (1985), dansk udgave ved Karsten Klint Jensen, Politikens forlag, København 1993.

Carl Henrik Koch: Den europæiske filosofis historie 3: Fra reformationen til oplysningstiden. København. 1983.

Gunnar Skirbekk og Niels Gilje: Filosofiens historie 1, oversat af Carsten Bengt-Pedersen, København 1995.

Anfinn Stigen: Tenkningens historie 2, Oslo 1989

Svend Erik Stybe: John Locke, København 1965.

Berkeley

A) Primærlitteratur

Berkeley, i serien De store tænkere, Berlingske Filosofi Bibliotek, indledning og oversættelse ved H. von Hielmcrone, København. 1967.

B) Sekundærlitteratur

Carl Henrik Koch: Den europæiske filosofis historie 3: Fra reformationen til oplysningstiden. København. 1983.

Gunnar Skirbekk og Niels Gilje: Filosofiens historie 1, oversat af Carsten Bengt-Pedersen, København 1995.

Anfinn Stigen: Tenkningens historie 2, Oslo 1989

Hume

A) Primærlitteratur

Hume, i serien De store tænkere, Berlingske Filosofi Bibliotek, indledning og oversættelse ved N. Egmont Christensen, København. 1966.

David Hume: Dialoger om den naturlige religion. Oversat ved Anita Bay og Christian Bundegaard. København. 1996.

B) Sekundærlitteratur

Carl Henrik Koch: Den europæiske filosofis historie 3: Fra reformationen til oplysningstiden. København. 1983.

Jens Kulenkampff: David Hume, i Ottfried Höffe (red.): Filosofi. Nyere tid – fra Bacon til Nietzsche (1985), dansk udgave ved Karsten Klint Jensen, Politikens forlag, København 1993.

Gunnar Skirbekk og Niels Gilje: Filosofiens historie 1, oversat af Carsten Bengt-Pedersen, København 1995.

Anfinn Stigen: Tenkningens historie 2, Oslo 1989.

Jeremy Bentham

A) Primærlitteratur

S. E. Nordenbo (udg.): Moral og samfund. Introduktion til filosofi, 4, Folkeuniversitetet, København 1978. Indeholder kun uddrag af Bentham-tekster.

Kjeld MazantiSørensen (udg.): De politiske ideologier, Gyldendal, København 1975. Ud over et kort uddrag fra Bentham har bogen en kort indledning om liberalismen, hvor også Bentham er omtalt.

Bjarne Troelsen (udg.): Moralen og dens begrundelse,Systime, Århus, 1995. Bogen er forsynet med en kort indledning om etikkens historie, hvori også Bentham er omtalt.

B) Sekundærlitteratur

Alf Ahlberg: Filosofiens historie. Bd. 6, Fra romantikken til vore dage, Gyldendal, København1963.

Gunnar Aspelin: Tankens veje, bd.2, Rosenkilde og Bagger, København, 1962.

Erik Lund m. fl.: De europæiske ideers historie, Gyldendal, København 1962.

Poul Lübcke: Politikens bog om politiske ideer, Politikens Forlag, København 1998. Generel introduktion til politisk filosofi. Bogen indeholder også en kommenteret litteraturliste.

Svend Erik Stybe: Idehistorie. Vor kulturs ideer og tanker i historisk perspektiv, Munksgaard, København 1961. Har en begrænset direkte omtale af Bentham.

Se også litteraturlisten til kapitel 13: Naturalistiske materialister.

Kapitel 10. Oplysning og førromantik

Om oplysningstiden generelt

Carl Henrik Koch: Den europæiske filosofis historie 3: Fra reformationen til oplysningstiden. København. 1983

Henri Lauener: Franske oplysningsfilosoffer, i Ottfried Höffe (red.): Filosofi. Nyere tid – fra Bacon til Nietzsche (1985), dansk udgave ved Karsten Klint Jensen, Politikens forlag, København 1993.

Per Stig Møller: Den naturlige orden. Gyldendal, København 1996.

Leif Nedergaard-Hansen: Bayle´s og Leibniz´s Drøftelse af Theodicé-problemet. Bd. 1-2. København. 1965.

Gunnar Skirbekk og Niels Gilje: Filosofiens historie 1, oversat af Carsten Bengt-Pedersen, København 1995.

Anfinn Stigen: Tenkningens historie 2, Oslo 1989.

Johnny Thiedecke (red.): Oplysningstiden. Borgens forlag, København 1989. – En god præsentation af oplysningstiden som historisk periode. Rummer en del mindre klip fra diverse filosoffers værker.

Rousseau

A) Primærlitteratur

Jean-Jacques Rousseau: Emile. Bd. 1-3. Oversat af K. D. Spanggaard. København. 1962.

Jean-Jacques Rousseau: Den ensomme vandrers drømmerier (1782). Oversat af Svend Johansen. Gyldendals Trane-klassikere. København 1970.

Rousseau, et udvalg redigeret af Romain Rolland i serien Udødelige tanker. Martins forlag, København uden årstal for den danske udgave.


B) Sekundærlitteratur

Carl Henrik Koch: Den europæiske filosofis historie 3: Fra reformationen til oplysningstiden. København. 1983.

Henri Lauener: Franske oplysningsfilosoffer, i Ottfried Höffe (red.): Filosofi. Nyere tid – fra Bacon til Nietzsche (1985), dansk udgave ved Karsten Klint Jensen, Politikens forlag, København 1993.

Gunnar Skirbekk og Niels Gilje: Filosofiens historie 1, oversat af Carsten Bengt-Pedersen, København 1995.

Anfinn Stigen: Tenkningens historie 2, Oslo 1989.

Hans Hagedorn Thomsen (udg.): Rousseauismen. Drømmen om naturen. Gjellerups forlag, København 1974. – Et tekstudvalg, der bl.a. belyser Rousseaus betydning for romantikken.

Peter Wivel: Rousseau, København. 1999.

Vico

A) Primærlitteratur

Giambattista Vico: Den nye videnskab, oversat af Arne Jørgensen og Conni-Kay Jørgensen, København 1998.

Giambattista Vico: Vor tids studiemetode, oversat af Conni-Kay Jørgensen, København 1997.


B) Sekundæritteratur

Arne Jørgensen: Vico. Myte, historie og erkendelse. Slagmarks skyttegravsserie, Århus 1992.

Carl Henrik Koch: Den europæiske filosofis historie 3: Fra reformationen til oplysningstiden. København. 1983.

Kapitel 11. Kant

Primærlitteratur

Kant er meget svær at læse, og ingen af hans 3 store kritikker er oversat til dansk. Dog findes der gode uddrag i: Immanuel Kant med indledning og noter af Justus Hartnack. Berlingske forlags serie De store tænkere fra 1966.

Immanuel Kant: Grundlæggelse af moralens metafysik (1785). Oversat af Helge Nørgaard Madsen, Hans Reitzel, København 1997.

Immanuel Kant: Prolegomena til enhver fremtidig metafysik, der skal kunne fremtræde som videnskab (1783). Oversat af Louis von Kohl, København 1911. Revideret af Peter Thielst, Det lille forlag, København 1998.

Sekundærlitteratur

Kant er medtaget i alle filosofihistorier. En tilgængelig gennemgang af hans 3 store kritikker findes i Justus Hartnack: Immanuel Kant. En indføring og fortolkning af hans erkendelsesteori, etik og æstetik. Reitzels forlag. København 1997.

Kant på Internettet

Kant on the Web er et af de centrale Internetsteder om Kant. En overskuelig, skematisk opbygget samling af primærtekster og sekundærafhandlinger med mange links til andre relevante web-steder. Internetadressen er: http://www.hkbu.edu.hk/~ppp/Kant.html.

Kapitel 12. Romantisk idealisme

Primærlitteratur

Henrich Steffens’ Indledning til philosophiske Forelæsninger blev udgivet første gang i 1803. I 1996 udkom en gennemrevideret, tekstkritisk ny udgave af værket, redigeret, gennemkommenteret og forsynet med en fyldig efterskrift af Johnny Kondrup: Henrich Steffens: Indledning til Philosophiske Forelæsninger. København 1996.

H.C. Ørsted samlede kort før sin død de vigtigste af sine naturfilosofiske skrifter i to bind, som han udgav i 1849-50 under den titlen Aanden i Naturen. Den er genudgivet med indledning af Knud Bjarne Gjesing i 1978 (Vintens Kulturbibliotek).

Poul Martin Møllers filosofiske skrifter er udgivet i et fyldigt udvalg i andet bind af Udvalgte skrifter af Poul Martin Møller, udg. v. Vilhelm Andersen, København 1895 samt flere senere udgaver. Et mindre udvalg er udgivet på DET lille FORLAG midt i 1990’erne.

Søren Kierkegaards værker er udkommet i adskillige udgaver, både enkeltvis og samlet. Den indtil nu mest brugte udgave er 3. udgave af Søren Kierkegaard. Samlede værker. Den udkom første gang i 1963 i 20 bind som en revideret udgave af førsteudgaven ved Peter P. Rohde og er blevet udsendt i talrige optryk i de følgende år. I 1997 påbegyndte Søren Kierkegaard Forskningscentret en ny samlet videnskabelig udgave af alt skrevet fra Kierkegaards hånd, nyrevideret og gennem­kommenteret under titlen Søren Kierkegaards Skrifter. Efter udgivelsesplanen skal projektet være fuldført i 2004 og vil da omfatte 55 bind skrifter og kommentarer.

Sekundærlitteratur

En fyldig monografi om den unge Steffens er Helge Hultberg: Den unge Henrich Steffens. 1773-1811. i Festskrift udgivet af Københavns Universitet i anledning af universitetets årsfest november 1973.

Derudover er den bedste Steffens-introduktion Johnny Kondrups efterskrift i ovennævnte udgave af Indledning til philosophiske Forelæsninger.

Litteraturen om Søren Kierkegaard er overvældende i omfang. Johannes Sløks forskellige introduktioner kan anbefales. Blandt nyere udgivelser kan henvises til Arne Grøn: Begrebet angst hos Søren Kierkegaard, København 1994 og Bjarne Troelsen: Manden på flydebroen. En fortælling om Søren Kierkegaard og det moderne menneskes tilblivelse. København 1997.

Kapitel 13. Naturalistiske materialister

Generelle fremstillinger

Alf Ahlberg: Filosofiens historie, bind 6, Fra romantikken til vore dage, Gyldendal, København1963.

GunnarAspelin: Tankens veje, bd.2, Rosenkilde og Bagger, København1962. København 1962.

Harald Høffding: Den nyere filosofis historie, bd.3, København 1922.

Arne Næss, Filosofiens historie. Bind III, Filosofien efter Kant, Vintens Forlag, København 1963.

Erik Lund m. fl.: De europæiske ideers historie, Gyldendal, København 1962.

Gunnar Skirbekk m.fl: Filosofiens historie, bd. 2: Fra oplysningstroen til modernismen, Gyldendal, København 1995.

Svend Erik Stybe: Idehistorie. Vor kulturs ideer og tanker i historisk perspektiv, Munksgaard, København 1961.

Generelt om politisk filosofi

Hans Fink: Samfundsfilosofi, GMT, Århus 1988. Marxistisk gennemgang af den mere moderne politiske filosofis historie.

Hans Fink m.fl.: Social ulighed – Om hvordan man til forskellige tider har forsøgt at begrunde social ulighed, Systime, Gjellerup 1983.Tekstsamling med indledning dækkende udviklingen fra oldtiden1930’erne.

N.J. Foss og P. Kurrild-Klitgaard (red): Etik, marked og stat. Liberalismen fra Locke til Nozick, København 1992.

Erik Harsaa: Økonomi, filosofi, videnskab, Herning 1992. Generel indføringi i økonomisk politik filosofisk og videnskabsteoretisk belysning - forudsætter et vist kendskab til matematik.

Harald Høffding: Etik, København 1887 og senere. Det første større samlededanske forsvar for velfærdsstaten ud fra et humanistisk og socialliberalistisk nyttesynspunkt.

K.K. Klausen og T. H. Nielsen (red): Stat ogmarked – Fra Leviathan og usynlig hånd til forhandlingsøkonomi, København 1989.

S.-E. Liedmman: Från Platon till Gorbatjov, Stockholm 1989.

Poul Lübcke: Politikens bog om politiske ideer, Politikens Forlag, København 1998. Generel introduktion til politisk filosofi – med kommenteret litteraturliste.

Henrik Preben Perregaard: Økonomer om samfundet – fra Adam Smith til Milton Friedman, København 1982.

Gunner Skirbekk: Politisk filosofi, Bergen 1972.

Jytte Strøm, Menneske, værdier og samfund, Berlinske Leksikon Bibliotek, København 1975. Har et længere afsnit om en række politiske ideologier med hovedvægten lagt på forskelle i værdigrundlaget.

Svend Erik Stybe (red): Politiske ideologier, Munksgaard, København 1972. Gennemgang af og introduktion til de vigtigste politiske ideologier fra oldtiden til i dag. Har en udførlig litteraturliste.

Comte

Auguste Comte: Om Positivismen. Oversat til svensk af Otto Mannheimer, Korpen, Göteborg 1979.

Keld B. Jessen og Peter Laurs Sørensen (red.): Erkendelse og virkelighed, Systime, Århus 1993. – Bogen indeholder et kort uddrag fra De tre stadiers lov. I indledningen er der desuden en kort oversigt over erkendelsesteoriens historie, hvori Comte er omtalt.

Aage Marcus (red): Livsanskuelse gennem tiderne, bd. 9, Gyldendal, København 1957.

Darwin

Charles Darwin: Arternes oprindelse (1859), bd. 1-2 i J.P. Jacobsens oversættelse, revideret udgave København 1967. Er forsynet med en god indledning af Ove Frydenberg.

Charles Darwin: Menneskets afstamning og parringsvalget (1871), København 1967.

Charles Darwin: Rejse om Jorden, København 1976.

Om Darwin og Darwinismen

Niels Bonde, Jesper Hoffmeyer og Henrik Stangerup (udg.): Naturens historiefortællere, bd. 1-2, Gad, København 1996. – En meget omfattende behandling af Darwins teorier, deres baggrund samt darwinismens konsekvenser og videreudvikling efter Darwin. Bogen er desuden forsynet med omfattende litteraturlister placeret efter de enkelte kapitler.

Bent Sigurd Hansen og Knud Ryg Olsen (udg.): Darwinisme, Gyldendal, København 1980

Evolution, kultur og samfund. Udviklingsteoretiske problemer i human- og samfundsvidenskaberne, Systime, Gjellerup 1983. En tekstsamling, der belyser sammenhængen mellem naturvidenskab og samfundsopfattelse.

Den moderne evolutionsteori

Peder Agger: Om biologi, København1979. Indeholder en god redegørelse for den rolle, den moderne evolutionsteori spiller for opfattelsen af livsfænomenerne.

S.E. Luria: Livet – naturens fortsatte eksperiment, København 1976.

Jacques Monod: Tilfældet og nødvendigheden, København 1971.

Colin Patterson: Evolution, Skarv, Holte 1979 Meget klar og letforståelig indføring i emnet.

Karl Marx

Karl Marx: Filosofiens elendighed, Paludans FiolBibliotek, Viborg 1973.Redigeret og oversat af Jan Bo Hansen sammen med Palle Nielsen.

Karl Marx: Grundrids til kritikken af den politiske økonomi, bd. 1-4, Modtryk, Århus1974-77. Oversat af og forsynet med noter og indledning af Mihail Larsen og Hans Jørgen Schanz.

Karl Marx: Grundrids til kritikken af den politiske økonomi, bd. 1-6, Rhodos, København 1974-78. Redigeret af Johannes Witt-Hansen.

Karl Marx: Kapitalen, bd. 1-10 samt registerbind, Rhodos i samarbejde med Nyt Dansk Litteraturselskab, København 1970-72. Har i bd.1 en fyldig indledning af Johannes Witt-Hansen.

Karl Marx: Karl Marx, Berlingske Filosofi Bibliotek, København 1970. Tekstudvalg med længere indledning af Johannes Witt-Hansen. Indeholder bl.a. Bidrag til kritikken af den hegelske retsfilosofi, Økonomisk filosofiske skrifter, Den hellige familie, Filosofiens elendighed, Bidrag til kritikken af den politiske økonomi, og Friedrich Engels: Om urkristendommens historie.

Karl Marx: Kritik af den politiske økonomi, grundrids, Rhodos, København 1970. Udvalg fra Grundrisse der Kritik der politischen Ökonomie. Udvalgt og oversat af Kjeld Schmidt.

Karl Marx: Det kommunistiske manifest. Udgivet og oversat af Sven Brüel, Det Lille Forlag, Frederiksberg 1993. Med indledning af Gert Petersen.

Karl Marx: Det kommunistiske manifest. Udgivet med indledning af Harald Rasmussen, Ny Tid, København 1998.

Karl Marx: Kritik af Gothaprogrammet med artikler og breve, København 1977.

Karl Marx: Løn, pris og profit, 3. udgave, Forlaget Tiden, København 1964. Udgivet af Eleanor Marx Aveling. Oversat af C.L. Skjoldbo.

Karl Marx: Om det kommunistiske samfund: taler, artikler, breve, København 1981. Oversat af Henriette Møller og redigeret af T. Borodulina.

Karl Marx: Om litteratur, kunst og kultur. Udvalg, oversættelse og kommentar ved Ditte Cederstrand, Clarté/Tiden, København 1976, 2.oplag.

Karl Marx: Samfund, kunst og litteratur. Udvalg, oversættelse og indledning ved Kjeld Østerling Nielsen, Gyldendal, København 1974.

Karl Marx: Teorier om merværdien, bd. 1-8, Rhodos, København 1979. Redigeret af og med indledning af Johannes Witt-Hansen.

Karl Marx: Den tyske ideologi, Rhodos, København 1974. Redigeret af Johannes Witt-Hansen og oversat af Henriette Møller. Indeholder bl.a. hele afsnittet om Feuerbach og den uforkortede udgave af Filosofiens elendighed.

Karl Marx: Udvalgte skrifter, bd. 1-2, 4. oplag, Forlaget Tiden, København 1976. Indeholder også tekster af Friedrich Engels og et fyldigt udvalg af klassiske tekster, bl.a. Det kommunistiske manifest, Lønarbejde og kapital, Løn pris og profit, Kritik af Gothaprogrammet, Familiens, privatejendommens og statens oprindelse.

Karl Marx: Vare, penge, kapital, Modtryk, Århus 1974. Oversat og med indledning af Niels Albertsen, Jørgen Carlsen og Anders Lundkvist. Indeholder 1. kapitel fra Kapitalens første oplag med tillæg samt fragment af urteksten til Kritikken af den politiske økonomi.

Karl Marx: Verdensmarkedet: avisartikler, breve m.v. 1847-1895, bd. 1-3. Red. Kjeld Smith og Morten Thing. Bind 1-2, Modtryk, Århus 1977, bind 3, Tiderne Skifter, København 1988.

Karl Marx: Økonomi og filosofi. Ungdomsskrifter, Gyldendal, København 1962 og senere. Udvalg, indledning og kommentar ved Villy Sørensen. Indeholder bl.a. Teser om Feuerbach og Den tyske ideologi.

Om Marx og Marxismen

Claus Bryld: Den demokratiske socialismes gennembrudsår1884-1916, København 1992. Omfattende idehistorisk gennemgang af den danske og internationale socialistiske arbejderbevægelse.

Jørgen K. Bukdahl: Karl Marx, København 1967. Velskrevet introduktion.

Jørgen Carlsen m. fl.: Marx og den morderne verden, Gyldendal, København 1984.

Niels Finn Christiansen: Socialismens historie, bind 1, Fra kapitalismens gennembrud til 1. Verdenskrig, København 1977.

Johannes Witt-Hansen: Historisk materialisme. Marx’ socialvidenskab, dens filosofi og metode, Berlingske Leksikon Bibliotek, København 1973. Lidt tung og udførlig redegørelse for Marx som samfundsteoretiker.

Den tidlige socialisme

Ole Thyssen, Den tidlige socialisme, København 1979. Oversatte tekststykker af Saint-Simon, Fourier, Owen og andre.

John Stuart Mill

John Stuart Mill: Arbejdernes krav. Kvindernes Frigørelse. To afhandlinger, Hauberg, København 1888. Oversat af Alfred Ibsen.

John Stuart Mill: Kvindernes Underkuelse (1869). Oversat og forsynet med et forord af Georg Brandes i 1869, genudgivet efter 2. udgaven fra 1885. Gyldendal, København 1979.

John Stuart Mill: Levned fortalt af ham selv (1873). Oversat af Vilhelm Arntzen, Høst, København 1874, genudgivet 1918.

John Stuart Mill m.fl.: Moral og nytte, Oslo 1970.

John Stuart Mill: Om den repræsentative Regering (1861). Oversat af Vilhelm Arntzen. Høst, København 1876.

John Stuart Mill: Om friheden (1859), Apostrof/DBK, København 1985. Oversat af Jesper Tang.

John Stuart Mill: Om Troen på en ydre Verden. Oversat af H. Gad, København 1889.

Stuart Mill i udvalg, Berlingske Forlag, København 1969. Med en grundig indledning og noter af Mogens Blegvad. Indeholder fyldige uddrag fra Bentham, Logik, Om arbejderklassens fremtidige stilling, Moral grundet på nytte- eller lykkeprincippet, Om friheden og Kvindernes underkuelse.

John Stuart Mill: Theisme, Gad, København 1886.

John Stuart Mill: Utilitarisme (1861), Det Lille Forlag 1995. Oversat og med indledning og efterskrift af Helge Nørgaard Madsen.

Kjeld Mazanti Sørensen (udg.): De politiske ideologier, Gyldendal 1975 – bogen har et kort uddrag af Mill og er desuden forsynet med en kort indledning om liberalisme, hvor også Miller omtalt.

Spencer

Herbert Spencer: Om opdragelse, København 1895.

Herbert Spencer: Mindre afhandlinger, Høst, København 1878. Oversat af Harald Høffding.

Herbert Spencer: Religion og filosofi, Wroblewsky, København 1887.Oversat af S. Hansen, med forord af Harald Høffding.

Hans Fink m. fl. (udg.): Social ulighed – Om hvordan man til forskellige tider har forsøgt at begrunde social ulighed, Systime, Gjellerup 1983. Tekstsamling med indledning dækkende udviklingen fra oldtiden 1930’erne. Indeholder bl.a. et kort uddrag fra Sociologiens principper fra 1896.

Socialdarwinisme og Eugenik

Niels Bonde, Jesper Hoffmeyer og Henrik Stangerup (udg.): Naturens historiefortællere, bd. 1-2, Gad, København 1996. Har afsnit om socialdarwinismen og om eugenik.

Erik Schroll-Fleischer m.fl.: Evolution, kultur og samfund, København 1983.

Erik Schroll-Fleischer: Socialdarwinisme, Philosophia, Århus1983.

Lene Koch: Racehygiejne i Danmark 1920-56, Gyldendal, København 1996.

Kapitel 14. Rationalitetskritik og kulturkritik

Schopenhauer

A) Schopenhauer på dansk

Verden som vilje og forestilling (1818), Nyt nordisk Forlag. Arnold Busck, København 1947.

Schopenhauers filosofi ved Otto Draminsky og Ida-Merete Erlandsen. Nyt nordisk forlag 1947.

Villy Sørensen: Schopenhauer. Biografi og tekst. Det lille forlag, København 1995. – Rummer foruden en god Schopenhauer-præsentation to uddrag fra Verden som vilje og forestilling.


B) Schopenhauer på Internettet

En grundig gennemgang af Schopenhauer som viderefører af traditionen fra Kant findes på internetadressen: http://www.friesian.com/arthur.html.

Uddrag af Schopenhauers hovedværk Verden som vilje og forestilling kan findes (tysk version) på Internetadressen: http://www.weltkreis.com/mauthner/shop.htlm.

Nietzsche

A) Primærlitteratur på dansk

Friedrich Nietzsche: Tragediens fødsel (1872). Oversat af Isak Winkel Holm. Gyldendal, serien Moderne tænkere, København 1996.

Friedrich Nietzsche: Historiens nytte (1874). Oversat af Helge Hultberg, forord af Jens Erik Kristensen og Lars-Henrik Schmidt. Gyldendal, København 1996.

Friedrich Nietzsche: Den muntre videnskab (1882). Oversat af Niels Henningsen. Det lille forlag, København 1997.

Friedrich Nietzsche: Således talte Zarathustra: en bog for alle og for ingen (1883-85). Oversat af Louis v. Kohl. Lindhardt og Ringhof, København 1996. – Ny oversættelse ved Niels Henningsen, Det lille forlag, København 1999.

Friedrich Nietzsche: Hinsides godt og ondt: forspil til en fremtidsfilosofi (1886). Munksgaard, København 1990.

Friedrich Nietzsche: Moralens genealogi: et stridsskrift (1887). Gyldendal, Oslo 1969.

Af gudernes ragnarok eller Hvordan man filosoferer med hammeren (1888). Oversat af Jens Erik Kristensen og Lars-Henrik Schmidt. Gyldendal, serien Moderne tænkere, København 1996.

Friedrich Nietzsche: Antikrist: forbandelse over kristendommen (1888). Oversat af Arne Hellingsøe Nielsen, Hans Reitzel, København 1994.

Friedrich Nietzsche: Tilfældet Wagner: et musikerproblem (1888). Oversat af Frits Bendix, forord af Jakob Levinsen. Fisker & Schou, København 1996.

Friedrich Nietzsche: Ecce Homo: hvordan man bliver, hvad man er (1888). Oversat af Niels Henningsen, Det lille forlag, København 1994.


B) Sekundærlitteratur

Jørgen Hass: Illusionens filosofi. Studier i Nietzsches 80er-manuskripter. Nyt nordisk forlag. København 1982. – En grundig og meget læseværdig bog om Nietzsches tænkning.

Inge Houmann: Nietzsche. Værdiernes krise. En introduktion. Reitzel, København 1972, genudgivet 1987. En kort, god og tilgængelig præsentation.

Villy Sørensen: Nietzsche. Gyldendal. København 1994.

Peter Thielst: Jeg er ikke noget menneske – jeg er dynamit! Historien om Friedrich Nietzsche. Gyldendal, København 1997.

C) Nietzsche på Internettet

Et godt Internetsted vedrørende Nietzsche er Pirate Nietzsche Page. Her er der både engelske oversættelser af primærtekster og en lang række sekundærartikler om centrale Nietzsche-begreber, bl.a. en kort og tilgængelig artikel om Nietzsche og nihilismen. Desuden en artikel om Nietzsches betydning for postmodernismen. Internetadressen er: http://www.cwu.edu/~millerj/nietzsche/index.html.

De fleste af Nietzsches værker er samlet (tysk version) på Internetadressen: http://gutenberg.aol.de/.

Freud

A) Primærlitteratur

Sigmund Freud: Drømmetydning (1900). Oversat af Mogens Boisen. Hans Reitzel. København 1988.

Sigmund Freud: Hverdagslivets psykopatologi (1901).Oversat af Mogens Boisen. Hans Reitzel. København 1983.

Sigmund Freud: Om psykoanalyse (1909) + Om drømmen (1901). Oversat af Otto Gelsted. Hans Reitzel. København 1992.

Sigmund Freud: Totem og tabu: nogle overensstemmelser mellem sjælelivet hos de vilde og hos neurotikerne (1913). Oversat af Mogens Boisen. Hans Reitzel. København 1961.

Sigmund Freud: Forelæsninger til indføring i psykoanalysen (1916-18). Oversat af Mogens Boisen. Hans Reitzel. København 1982.

Sigmund Freud: En af psykoanalysens vanskeligheder (1917) findes – oversat fra engelsk – i Robert Waelder: Sigmund Freud, serien Udødelige tanker, Martins Forlag, København (uden årstal).

Sigmund Freud: Kulturens byrde (1929). Oversat af Conrad Ravn. Hans Reitzel. København 1983.

Sigmund Freud: Nye forelæsninger til indføring i psykoanalysen (1933). Oversat af Mogens Boisen. Hans Reitzel. København 1983.


B) Sekundærlitteratur

Gunnar Brandel: Freud og hans tid. Oversat fra svensk af Aage Jørgensen. Gyldendals uglebøger. Gyldendal, København 1963.

Charles Brenner: Psykoanalysens grundbegreber (1955). Revideret og udvidet udgave på dansk, Hans Reitzels forlag, København 1984. – En god og forholdsvis grund indføring i Freuds teorier.

Keld B. Jessen: Indføring i psykoanalyse, dybdepsykologi og litteraturfortolkning. Gyldendal, København 1980 og senere udgaver. – En kort, almenforståelig præsentation.

Ole Andkjær Olsen, Simo Køppe: Freuds psykoanalyse. Gyldendal, København 1997. – Et grundigt, men også noget krævende standardværk.

Christian Braad Thomsen: Sigi Erobreren. En Sigmund Freud biografi. Hans Reitzels forlag, København 1984). – En god indføring i sammenhængen mellem Freuds liv og tanker.


C) Freud på Internettet

Mange af Freuds arbejder er beskyttet af copyrightloven og er derfor ikke tilgængelige på Internettet. På web-stedet Sigmund Freud and the Freud Archives findes der en række links til steder vedrørende Freud. Internetadressen er: http://plaza.interport.net/nypsan/freudarc.html.

Kapitel 15. Indledning til det 20. århundrede

Michael D. Biddess: Massernes tidsalder. Samfund og ideer i Europa 1870-1970 (1977). Nyt nordisk forlag, København 1979.

Hans-Jørgen Schanz: Forandring og balance. Modtryk, Århus 1990.

Franz Gregersen & Simo Køppe (red.): Idehistorie. Ideer og strømninger i det 20. århundrede 1-2. Amanda, København 1994.

Kapitel 16. Den angelsaksiske sprogfilosofi

Russell

Bertrand Russell: Filosofiens problemer (1911). Oversat af Knud Haakonssen. Nyt nordisk forlag. 1974.

Bertrand Russell: Vestens filosofi (1945). Oversat af Elsa Gress. Munksgaard. København 1996.

Russells artikel om bestemte betegnelser, On Denoting, er ikke oversat til dansk, men den er tilgængelig på Internettet på adressen: http://www.stat.uni-muenchen.de/philosophie/wis/philo/russell/works/On.htm.

Den tidlige Wittgenstein

A) Primærlitteratur

Ludwig Wittgenstein: Tractatus logico-philosophicus (1922). Oversat af David Favrholdt. Gyldendal. København 1996.


B) Sekundærlitteratur

Gunnar Frederiksson: Wittgenstein. Munksgaard/Rosinante. København 1994. – En velskrevet præsentation.

Justus Hartnack: Wittgenstein og den moderne filosofi. Gyldendal. København 1960.

Ray Monk: Ludwig Wittgenstein: Geniets forpligtelse. Gyldendal. København 1995. En læseværdig og velskrevet biografi, der integrerer en gennemgang af udviklingen i Wittgensteins tænkning i fremstillingen af hans liv, så man forstår den eksistentielle betydning, filosofien havde for Wittgenstein.


C) Wittgenstein på Internettet

David Favrholdt: Wittgensteins ”Tractatus” – Et forsøg på at aflive filosofien (alment forståelig introduktion), 1999, findes på Internetadressen http://www.filosofi.net/tractatus.htm.

Den oprindelige tysk-engelske version af Tractatus logico-philosophicus med forord af Bertrand Russell ligger på Internetadressen: http://www.kfs.org/~jonathan/witt/tlph.html.

Den logiske positivisme

A) Primærlitteratur

Det er ikke mange værker af medlemmerne af den logiske positivisme, der er oversat til dansk. En undtagelse er dog:

A.J. Ayer: Sprog, sandhed og logik (1936). Det lille forlag, København 1997.

Ellers findes der uddrag i forskellige filosofiantologier, bl.a.:

A.J.Ayer: Religiøse påstandes meningsløshed i Peter Kemp, Temaer i nutidens tænkning. Gyldendal 1975.

Rudolf Carnap, af Overvindelse af metafysikken gennem logisk sproganalyse i samme.

Rudolf Carnap, af Filosofi og logisk syntaks i Karin-Ann Madsen/Rita Werner, Viden videnskab virkelighed, Gyldendal 1990.

Moritz Schlick, af Hvornår er et menneske ansvarligt i Niels Arne Nielsen, Frihed og ansvar, Systime1990.


B) Sekundærlitteratur

Afsnittet Videnskaben i Peter Kemp, Træk af nutidens tænkning. Gyldendal, København 1977.


C) Den logiske positivisme på Internettet

Wiernerkredsen har en hjemmeside på adressen http://hhobel.phl.univie.ac.at/~ivc/wk/ – vælg engelsk eller tysk udgave.

En oversigt med fotos over Wienerkredsens medlemmer findes på internetadressen: http://hhobel.phl.univie.ac.at/wk/ivc-pict.html.

En oversigt over de enkelte medlemmers værker får ved at søge under de respektive medlemmer, fx. Rudolf Carnap Related Web Links på Internetadressen: http://carnap.umd.edu:90/carnap/carnap-links.html.

Den sene Wittgenstein og sprogbrugsfilosofien

A) Primærlitteratur

Ludwig Wittgenstein: Filosofiske undersøgelser (1953). Oversat af Jes Adolphsen og Lennart Nørreklit. Munks­gaard/Rosinante. København 1995.

Ludwig Wittgenstein: Om vished (tysk Über Gewissheit 1949-51, engelsk On Certainty 1969). Oversat af Jørgen Husted. Philosophia. Århus 1996.


B) Sekundærlitteratur

Gunnar Frederiksson: Wittgenstein. Munksgaard/Rosinante. København 1994. – En velskrevet præsentation.

Justus Hartnack: Wittgenstein og den moderne filosofi. Gyldendal. København 1960.

Ray Monk: Ludwig Wittgenstein: Geniets forpligtelse. Gyldendal. København 1995. En læseværdig og velskrevet biografi, der integrerer en gennemgang af udviklingen i Wittgensteins tænkning i fremstillingen af hans liv, så man forstår den eksistentielle betydning, filosofien havde for Wittgenstein.

Vor tids filosofi 2, – Videnskab og sprog, side 182-200, red. Poul Lübcke, Politikens Forlag, København 1982 og senere.

Austin

A) Primærlitteratur

John L. Austin: Ord der virker. Originalens titel er How to Do Things with Words, udg. 1962. Dansk overs. Gyldendal, København 1997.


B) Sekundærlitteratur

John E. Andersen og Thomas Bredsdorff: Indledning (til Austin: Ord der virker; se ovenfor). En god introduktion til talehandlingsfilosofien.

Vor tids filosofi 2, – Videnskab og sprog, side 236ff. Redigeret af Poul Lübcke, Politikens Forlag, København 1982 og senere.

Searle

A) Primærlitteratur
John R. Searle: af Bevidstheder, hjerner og videnskab, 1984, i Niels Arne Nielsen (red.): Sjæl og legeme, Systime, Århus 1993.

John R. Searle: Bevidsthed, hjerner og programmer i N.H. Gregersen (udg.): Naturvidenskab og livssyn, Munksgaard, København. 1993.


B) Sekundærlitteratur

Vor tids filosofi 2, – Videnskab og sprog, side 236ff., redigeret af Poul Lübcke, Politikens Forlag, København 1982 og senere.

Generelt til sprogbrugsfilosofien

Svend Andersen: Sprog og skabelse. Fænomenologisk sprogopfattelse i lyset af analytisk filosofi med henblik på det religiøse sprog. Gyldendal, København 1989. – Heri kapitler om bl.a. Wittgenstein, Austin og Searle.

Finn Collin og Finn Guldmann: Sprogfilosofi. En introduktion. Gyldendal, København 1998. – Heri er der bl.a. et kapitel om talehandlinger.

Kapitel 17. Den tidlige angelsaksiske moralfilosofi

G. E. Moore

A) Primærlitteratur

G.E. Moore: Principia Ethica (1903), i uddrag kapitel I-III: Etikkens emneområde, Naturalistisk etik, Hedonismen, udg. i G.E. Moore, serien De store Tænkere, Berlingske Filosofi Bibliotek, dansk oversættelse og forord af Ingolf Sindal, Berlingske Forlag , København 1969. Heri findes desuden følgende artikler: Humes filosofi, Begrebet virkelighed, Et forsvar for common sense, Bevis for den ydre verden.


B) Sekundærlitteratur


a) Om Moores etik og den naturalistiske fejlslutning:

Mogens Blegvad: Den naturalistiske fejlslutning, doktordisputats, København 1959.

Mogens Blegvad: Nye fortolkninger af Stuart Mills moralfilosofi, Store tænkere i nyt lys, Folkeuniversitetets Bibliotek, Rhodos, København 1962.

Alasdair MacIntyre: Moralfilosofiens historie (1966), side 220-223, 226, Det lille Forlag, København 1996 (norsk tekst).

Vor tids filosofi 2, – Videnskab og sprog, side 41-54, red. Poul Lübcke, Politikens Forlag 1982 ff. Heri bl.a om ’Et forsvar for common-sense’, om hans etik og om ’den naturalistiske fejlslutning. Desuden en klar, skematisk opstilling af de meta-etiske positioner side 53 og 268.


b) Om Moores erkendelsesteori:

Ingolf Sindal: G.E. Moore og hans indflydelse på den moderne analytiske filosofi, Århus 1968.

Ingolf Sindal: Filosofi og common sense. Træk af G.E. Moores filosofi, København 1970.

A. J. Ayer

A) Primærlitteratur

Sprog, sandhed og logik (1936). Dansk oversættelse ved Karen Dinesen. Det lille Forlag, København 1997. Heri især kapitel 6: Kritik af etik og teologi, side 89-109.


B) Sekundærlitteratur

Vor tids filosofi bd. 2, – Videnskab og sprog, heri Ayer: Moral er følelser – ikke erkendelse, side 138-140. Red. Poul Lübcke, Politikens Forlag 1982 og senere.

Harald von Hielmcrone: Etisk argumentation, side 27-39, Berlingske Forlag, København 1975.

Alasdair MacIntyre: Moralfilosofiens historie (1966), side 225, Det lille Forlag, København 1996 (norsl tekst).

Stevenson

A) Primærlitteratur

C.L. Stevenson: Ethics and Language, New Haven & London, Yale University Press, 1944/1963 (ikke oversat til dansk). Bogen findes som uddrag i svensk oversættelse: Etik och språk, i Filosofi genom tiderna, et udvalg ved Konrad Marc-Wogau, Stockholm 1964.


B) Sekundærlitteratur

Vor tids filosofi bd. 2, – Videnskab og sprog, heri Stevenson: Meninger og holdninger, side 140-142, red. Poul Lübcke, Politikens Forlag 1982 og senere.

Harald von Hielmcrone: Etisk argumentation, side 40-57, Berlingske Forlag, København 1975.

Alasdair MacIntyre: Moralfilosofiens historie (1966), side 225, 227-228, Det lille Forlag, København 1996. (Norsk tekst)

Hare

A) Primærlitteratur

R.M. Hare: Language and morals, Clarendon Press, Oxford 1952/1964ff. (ikke oversat til dansk).

R.M. Hare: Freedom and Reason, Oxford University Press, 1963 / Clarendon Press, 1965ff. (ikke oversat til dansk).

R.M. Hare: Hvorfor anvendt etik? Artikel i Joseph P. DeMarco & Richard M. Fox (red.): Et spørgsmål om etik, – om etikken og dens anvendelse, side 204-216, Forlaget Ask, 1988.


B) Sekundærlittteratur

Vor tids filosofi bd. 2, – Videnskab og sprog, heri Hare: Moralens sprog, side 250-266, red. Poul Lübcke, Politikens Forlag 1982 og senere. Her er bl.a. redegjort for Hare opgør med emotivismen og med naturalismen.

Jes Adolphsen: Den moderne debat om utilitarismen, Århus 1971.

Mogens Blegvad: Den naturalistiske fejlslutning, doktordisputats, København 1959.

Mogens Blegvad: Moralfilosofi, i Sv.E. Stybe: Vor tids filosofi, København 1961.

Hans Fink: Moralbegrundelse og logik, København 1970.

Harald von Hielmcrone: Den moderne debat om utilitarismen, Århus 1972.

Sv.E Nordenbo: moral og samfund, København 1978.

Alasdair MacIntyre: Moralfilosofiens historie (1966), side 229-230, Det lille Forlag, København 1996 (norsk tekst).

Kapitel 18. Fænomenologi og hermeneutik

Husserl

A) Primærlitteratur

Edmund Husserl: Fænomenologiens ide (1907). Reitzel, København 1997.

Edmund Husserl: Cartesianske meditationer (1929). Reitzel, København 1999.


B) Sekundærlitteratur

Dan Zahavi: Husserls Fænomenologi, København 1997.

Heidegger

A) Primærlitteratur

Martin Heidegger: Et brev om "humanismen" (1946). Akademisk Forlag, København 1988.

Martin Heidegger: Hvad er metafysik (1929). Det lille Forlag, København 1994.

Martin Heidegger: Kunstværkets oprindelse (1935). Samlerens Bogklub, København 1996.


B) Sekundærlitteratur

Guttorm Fløistad: Heidegger: En indføring I hans filosofi. Oslo 1968.

Rüdiger Safranski: En mester fra Tyskland: Heidegger og hans tid. København 1998.

H.C. Wind: Erkendelse og eksistens: Hovedlinier i Heideggers filosofi. København 1974

Søren Gosvig Olesen: Vejledning til Heidegger. Odense 1990

Søren Gosvig Olesen: At læse Heidegger. Århus 1991.

Gadamer

A) Primærlitteratur

Hans-Georg Gadamer: Sprog og verden (uddrag fra Wahrheit und Methode, 1960). Optrykt i Peter Kemp (red.): Temaer i nutidens tænkning. Gyldendal, København 1975.


B) Sekundærlitteratur

Jørgen K. Bukdahl: En filosofisk hermeneutik. Tidsskriftet Kritik nr. 4, 1967. – En introduktion til Gadamers Wahrheit und Methode.

Jørgen K. Bukdahl: Hermeneutiske landvindinger (I-IV), Kritik nr. 16, 18, 19, 21 Fremads Forlag, København 1970/1971/1972.

H.C. Wind: Filosofisk Hermeneutik. Berlingske Leksikon Bibliotek, København 1996

Jørgen K. Bukdahl m. fl.: Filosofien efter Hegel. Gyldendal. København 1980.

Kapitel 19. Den kontinentale fænomenologiske moralfilosofi

Max Scheeler

A) Primærlitteratur

Max Scheler: Formalismus in der Ethik und die materiale Wertethik, Verlag von Max Niemeyer, Halle, 1916 (ikke oversat til dansk).


B) Sekundærlitteratur

Vor tids filosofi bd. 1, – Engagement og forståelse, heri Scheler: værdi og person, side 89-99. Red. Poul Lübcke, Politikens forlag, København 1982 og senere.

K. E. Løgstrup

A) Primærlitteratur

K.E. Løgstrup: Den etiske fordring, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København, 1956/1989.

K.E. Løgstrup: Opgør med Kierkegaard, Gyldendal, København, 1968. Bogen er et opgør med Kierkegaards (og eksistentialisternes) individcentrerede etik, set i modsætning til Løgstrups egen socialt orienterede, kommunikative etik, jf. Den etiske fordring.

K.E. Løgstrup: Etiske begreber og problemer, Gyldendalske Boghandel, København, 1996, – udgivet første gang i Etik och kristen tro ved G. Wingren, Nordisk Forlag 1971. Se også Bjarne Troelsen: Moralen og dens begrundelse, Systime, Århus, 1995.

K.E. Løgstrup: Norm og spontaneitet, – etik og politik mellem teknokrati og dilettantokrati, Gyldendal, København, 1972/1993.

K.E. Løgstrup: Kunst og etik, Gyldendal, København, 1961/1966/1995.

K.E. Løgstrup: Solidaritet og kærlighed – og andre essays, Gyldendal, København, 1972/1993.

K.E. Løgstrup: Metafysik I, Vidde og prægnans, – sprogfilosofiske betragtninger, Gyldendal, København, 1976.

K.E. Løgstrup: Metafysik II, Kunst og erkendelse, – kunstfilosofiske betragtninger, udg. v. K.M. Hansen m.fl., Gyldendal, København, 1983.

K.E. Løgstrup: Metafysik III, Ophav og omgivelse, – betragtninger over historie og natur, udg. v. Sv. Andersen m.fl. Gyldendal, København, 1984.

K.E. Løgstrup: Metafysik IV, Skabelse og tilintetgørelse, – religionsfilosofiske betragtninger, Gyldendal, København, 1978.

K.E. Løgstrup, – Indføring og tekster, ved E. Kempf og O. Morsing, med indledning og kommentarer. Bogen indeholder kortere tekstuddrag om etik, æstetik og metafysik. Kunksgaard, København 1995.



B) Sekundærlitteratur

Kai Sørlander: En kritik af Løgstrups filosofi om moralens væsen, artikel i tidsskriftet Philosophia nr. 1-2, årg. 19, Århus, 1991.

Niels Thomassen: Samvær og solidaritet, – et moralsk udspil, G.E.C. Gad, København 1985.

Niels Thomassen: Filosofisk impressionisme, temaer i K.E. Løgstrups filosofi. Gyldendal, København 1992.

Niels Thomassen: Etik, – en introduktion, især side 131-139, Gyldendal, København 1993.

Caroline Schaffalitzky de Muckadell: Løgstrups etik, – en moralfilosofisk blindgyde, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København 1997.

Kari Martinsen: Fra Marx til Løgstrup, Munksgaard, København 1994. Bogen er en sygeplejefagligt orienteret fremstilling af etikkens muligheder.

Svend Bjerg: K.E. Løgstrup, Når mennesket undrer sig, – vestlige tanker gennem 2500 år, side 527-544, ved Birgitte Rahbeck (red.), Forlaget Centrum, København 1997. Artiklen er et revideret optryk af et foredrag i Danmarks Radio.

Hans Fink m.fl.: Menneske, Samfund, Natur, – indføring i filosofi, s. 99ff og s. 112ff, Gyldendal, København 1993.

Kapitel 20. Eksistentialismen og kritikken af den dialektiske fornuft

Primærlitteratur

Jean-Paul Sartre: Eksistentialisme er en humanisme (1946), ved Peter Thielst, Reitzels Forlag, København, 1992; revideret oversættelse ved Rendtorff, Reitzels Forlag, København, 1997. – Foredraget findes i mange forskellige udgaver og med to forskellige titler: Eksistentialisme er humanisme og – i overensstemmelse med den franske originaludgave – Eksistentialisme er en humanisme. De fleste udgaver benytter Anders Thuborgs oversættelse. Den rummer en del fejl, hvoraf mange, men ikke alle, er rettede i Rendtorffs reviderede oversættelse.

Jean-Paul Sartre: Væren og intet utvalg, oversat med indledning af Bernt Vestre, Pax Forlag, Oslo 1966. Værket udkom første gang i Paris, 1943

Jean-Paul Sartre: Fordømt til frihed. Eksistentia­listiske tekster. Redigeret af Poul R. Mørch Petersen, Det lille forlag, København 1995. – Et godt udvalg, men der er meningsforstyrrende oversættelsesfejl i det.

Jean-Paul Sartre: Etik, – hæfter til en moral, København, Rhodos 1986 og Det lille Forlag, København, 1995, dansk oversættelse ved Frans Storr-Hansen og indledning ved Peter Kemp efter Cahiers pour une morale, Edition Gallimard, Paris 1983. Værket er fra slutningen af 1940’rne, men først udgivet efter Sartres død i 1980.

Jean-Paul Sartre: Ego’ets transcendens – en skitse til en fænomenologisk beskrivelse (1936), oversat og kommenteret af Poul R. Mørck-Petersen, FilosofiBiblioteket, Hans Reitzels Forlag, København, 1995.

Jean-Paul Sartre: En skitse til en teori om følelserne (1939), udgivet og kommenteret af Arne Grøn, FilosofiBiblioteket, Hans Reitzels Forlag, København 1995.

Jean-Paul Sartre: Situationer – udvalgte essays, oversat og kommenteret af Niels Egebak efter Situations I-III (1947), Gyldendals Uglebøger, Gyldendal, København, 1964

Jean-Paul Sartre: Kunstneren og hans samvittighed – udvalgte essays, redigeret af Niels Egebak, oversat af Jens Eisenhardt efter Situations IV (1964), Gyldendals Uglebøger, Gyldendal, København, 1967

Jean-Paul Sartre: Eksistentialisme og marxisme, et uddrag fra begyndelsen af Kritik af den dialektiske fornuft (1960) , – om metodeproblemet, oversat af Ole Thyssen, kommenteret af Werner Thierry, Gyldendals Uglebøger, Gyldendal, København 1979

Jean-Paul Sartre: Kritik af den dialektiske fornuft (1960), et udvalg udgivet ved L. Lauritzen og P. Kemp, oversat af J. Eisenhardt, Stjernebøgernes Kulturbibliotek, Vinten, København, 1972

Tidsskriftet Slagmark nr. 23, Århus 1994, er et temahæfte om Sartre, hvor der s. 17-47 er oversat passager fra Væren og Intet (af Niels Brügger).

Desuden er der mindre Sartre-uddrag på dansk i:

Peter Kemp (red.): Temaer i nutidens tænkning, Gyldendal, København 1975.

Klavs Eskestad (red.): Hvem er du? Munksgaard, København 1991.

Ulla Munksgaard (red.): Det sande selv, – tekster til eksistentialisme, Hans Reitzels Forlag, København 1986. Heri er også en række mindre tekstuddrag af eksistensfilosoffer som Søren Kierkegaard, Albert Camus, samt en række skønlitterære bidrag.

Jens Thodberg Berthelsen og Frede Færing (red.): Eksistens, – handlingen at være til. Tekster til religion og filosofi, Gyldendal, København 1991. Heri er også en række mindre tekstuddrag af eksistensfilosoffer som Søren Kierkegaard, Albert Camus, Karl Jaspers, Martin Heidegger, Martin Buber m.fl. samt en række skønlitterære bidrag.

Steen Eiberg & Vivian Nedergaard: Den franske eksistentialisme. Systime, Gjellerup 1985. – Rummer gode introduktioner (på dansk) foruden tekstuddrag (på fransk) af Sartre, Beauvoir og Camus.

Sekundærlitteratur

Johannes Sløk: Eksistentialisme, Berlingske Leksikon Bibliotek, Berlingske Forlag, København 1966

Walter Biemel: Sartre, Gyldendal, København, 1968.

Arne Næss: Moderne filosoffer, Stjernebøgernes Kulturbibliotek, Vintens forlag, København, 1965.

Niels Thomassen: Etik, – en introduktion, især side 126-130, Gyldendal, København 1993

Vor tids filosofi 1, – Engagement og forståelse, heri Sartre: Frihed og situation, side 315-328, og Den ældre Sartre: Hvad er dialektik? side 349-366, red. Poul Lübcke, Politikens forlag, København 1982ff

Hans Fink m.fl.: Menneske, Samfund, Natur, – indføring i filosofi, side 90ff, Gyldendal, København 1993.

Annie Cohen-Solal: Sartre, bd. 1-2 (1985). Gyldendal, København 1991. – En læseværdig skildring af Sartres liv og tanker.

Kapitel 21. Frankfurterskolen

Horkheimer og Adorno

A) Primærlitteratur

Max Horkheimer og Theodor W. Adorno: Oplysningens dialektik (1944/1969), dansk oversættelse Per Øhrgaard, Moderne Tænkere, Gyldendal, København 1993

Th. W. Adorno: Tale om lyrik og samfund, oversat af Jørgen K. Bukdahl, Kritik nr. 13, Fremads Forlag, København 1970. Se også Jørgen K. Bukdahl artikel i Kritik nr. 13.


B) Sekundærlitteratur

Se nedenfor, punkt 4.

Marcuse

A) Primærlitteratur

Herbert Marcuse: Eros og civilisationen – en filosofisk analyse af Freuds psykoanalytiske teorier (1955/1966), dansk oversættelse: Merete Ries, Gyldendals Uglebøger, København 1970

Herbert Marcuse: Det éndimensionale menneske – en undersøgelse af det højtudviklede industrisamfunds ideologi (1964). Gyldendals Uglebøger, København 1971

Herbert Marcuse: Politiske essays, dansk oversættelse: Merete Ries, Gyldendals Uglebøger, København 1972. Essaysamlingen indeholder artiklerne: Repressiv tolerance (1965 – med efterskrift fra 1968/1969), Volden og den radikale opposition (1968, – holdt som forelæsning ved Freie Universität, (vest)Berlin, 1970), Utopiens død (1968)

Herbert Marcuse: Den æstetiske dimension, dansk oversættelse: ??, Forlag??, København 1979


B) Sekundærlitteratur

Se nedenfor, punkt 4.

Habermas

Jürgen Habermas: Borgerlig offentlighet. Dens framvekst og forfall , norsk, Fremads Forlag 1971. Bogen er oversat fra Strukturwandel der Öffentlichkeit, (Habermas’ doktordisputats 1962).

Jürgen Habermas: Den akademiske dannelses sociale forandring Kritik nr. 9, Fremads Forlag, København 1969.

Jürgen Habermas: Vitenskap som ideologi, norsk oversættelse ved Thomas Krogh og Helge Vold, Gyldendal Norsk Forlag 1969/1972. Bogen indeholder en samling artikler, nemlig: Erkjendelse og interesse (1968), Teknikk og vitenskap som "ideologi" (1968, – tilegnet Herbert Marcuse på hans 70-årsdag),teknisk framskritt og sosial livsverden (1969), Vitenskapeliggjort politikk og offentlig mening (1963) og Arbeid og interaksjon, Bemerkninger til Hegels Jena-forelæsninger om "Philosophie des Geistes" (1967).

Jürgen Habermas: Teorien om den kommunikative handlen, Forord og kapitlerne I, III, VI, VIII, oversat af John Cederstrøm, Ålborg Universitetsforlag 1996, efter Theorie des kommunkativen Handelns, Suhrkamp Frankfurt am Main, 1981.

Jürgen Habermas: Diskursetik,- notitser til et begrundelsesprogram (1983), dansk oversættelse ved Henning Vangsgaard og indledning ved Jens Glebe-Møller, Det lille Forlag, København 1996. Diskursethik er et uddrag af Moralbewusstsein und kommunikatives Handeln, side 53-127, Suhrkamp Verlag, Frankfurt am Main 1983.

Jürgen Habermas: Teorier om samfund og sprog, – artikler 1961-76, udvalgt og kommenteret af Jørgen Dines Johansen og Jens Glebe-Møller, Gyldendals Sprogbibliotek, København 1981. Heri bl.a. Hvad er universalpragmatik? som fortsætter diskussionen fra Erkendelse og interesse.

Jürgen Habermas: Det Moderne – et ufuldendt projekt (1980), dansk oversættelse af Per Stounbjerg, i Det moderne, – en bog om Jürgen Habermas, red.: Jørn Erslev Andersen m.fl., Modtryk, Århus 1983.


B) Sekundærlitteratur

Se nedenfor, punkt 4.

Litteratur om Frankfurterskolen

Vor tids filosofi 1, – Engagement og forståelse: Frankfurterskolen: Filosofi som kritisk teori, – hovedtræk af skolens udvikling, side 227-234, red. Poul Lübcke, Politikens forlag, København 1982ff.

Jørgen K. Bukdahl: Materialisme, etik og kunst. Theodor W. Adornos kritikbegreb, Kritik nr. 13, Fremads Forlag, København 1970. Heri også en tale af Adorno: Tale om lyrik og samfund.

Poul Nielsen: Musikkens vinterrejse. Om Theodor W. Adornos musikfilosofi, Kritik nr. 14, Fremads Forlag, København 1970.

Vor tids filosofi 1, – Engagement og forståelse: Horkheimer og Adorno: Filosofiske dioskurer, side 235-256, red. Poul Lübcke, Politikens forlag, København 1982 og senere.

Jens Glebe-Møller: Marcuse – studenteroprørets filosof, København 1970.

Fink, Hans m.fl.: Menneske, Samfund, Natur, – indføring i filosofi, heri Habermas og den kommunikative fornuft, side 103-107, Habermas, 226-234, Gyldendal, København 1993.

Vor tids filosofi 1, – Engagement og forståelse. Heri Marcuse: Ungdomsoprørets filosof, side 266-270, red. Poul Lübcke, Politikens forlag, København 1982 og senere.

Andersen, Jørn Erslev, H.-J. Schanz, Per Stounbjerg: Det moderne, – en bog om Jürgen Habermas, Modtryk, Århus 1983. Heri findes en række artikler om Habermas og om Frankfurterskolen, og en liste over en del af litteraturen frem til 1983. Bogen omfatter følgende artikler:

Troels Nørager: Man må tage parti for fornuften (indl.)

H.-J. Schanz og H.J. Thomsen: Den ældre Frankfurterskole – og Habermas

Troels Nørager: Normativiteten hos Habermas

Jørn Erslev Andersen: Sprog som konkret utopi, – om Habermas’ sprogfilosofiske engagement

Rolf Reitan: Rationalitet eller rationalisme, – Om Jürgen Habermas og psykoanalysen

Dorthe Jørgensen: Oplysning i det æstetisk moderne

Henrik K. Nielsen: Habermas og den sociale frigørelse

Troels Nørager: Systemverden og livsverden, – Jürgen Habermas’ konstruktion af det moderne, Forlaget ANIS, Århus 1993.

Jørn Loftager: Sygeplejen mellem systemverden og livsverden, side310-330 i Grundlagsproblemer i sygeplejen, etik, videnskabsteori, ledelse og samfund, Philosophia Århus 1990.

Jørgen K. Bukdahl: Videnskab og kritik, – Jürgen Habermas’ kritik af af det positivistiske fornuftsbegreb, Kritik nr. 9, Fremads Forlag, København 1969.

Jørgen K. Bukdahl: Ideologikritikkens dimensioner, Kritik nr. 14, Fremads Forlag, København 1970.

Jørgen K. Bukdahl: Hermeneutiske landvindinger (I-IV), Kritik nr. 16, 18, 19, 21 Fremads Forlag, København 1970/1971/1972.

Frans Mortensen og Jørn Møller: Offentlighed og massekommunikation, side 9-60, i Massekommunikation – introduktion til et undervisningsområde, ved Peter Olivarius m.fl., Dansklærerforeningen, København 1976.

Vor tids filosofi 1 – Engagement og forståelse: Habermas: enheden af teori og praksis, side 271-279, red. Poul Lübcke, Politikens forlag, København 1982 og senere.

Kapitel 22. Videnskab, fejlbarlighed og objektivitet

Popper

A) Primærlitteratur

Karl R. Popper: Kritisk rationalisme. Udvalgte essays om videnskab og samfund. Oversat fra engelsk af Knud Haakonssen og Niels Christian Stefansen. Nyt nordisk forlag, Arnold Busck, København 1973 (genoptrykt 1996).

Karl R. Popper: Historicismens elendighed. Oprindelig udg. 1957, dansk overs. Gyldendal, København 1996.

Karl R. Popper: Den naturlige selektion og de mentale processers udvikling, optrykt i N.H. Gregersen (udg.): Naturvidenskab og livssyn, Munksgaard, København 1993.

Niels Skovgaard (red.): Kulturrelativisme. Systime, Århus 1998. – Rummer bl.a. en række nyoversatte tekster af Popper.


B) Sekundærlitteratur

Bryan Magee: Karl Popper (1973). Nyt nordisk forlag, Arnold Busck, København 1973. – En kort og god introduktion til Popper.

Flemming Steen Nielsen: En kritik af den totalitære statstanke. – En præsentation af Poppers politiske filosofi, udgivet i Svend Erik Stybe (red.): Politiske ideologier. Fra Platon til Mao. Politikens Forlag, København 1972.

Vor tids filosofi – Videnskab og sprog s. 154-170. Redigeret af Poul Lübcke, Politikens forlag, København 1982 og senere.

Se også under 3) Generelt om vid...


C) Popper på Internettet

The Karl Popper Web er det centrale Popper-sted på Internettet. Her er der links til bl.a. The Critical Rationalist, et elektronisk tidsskrift, hvor Poppers ideer diskuteres (linket er til TCRs indeks), og til The Popper Newsletter Archive, hvor der er gode on-line-diskussioner.

Kuhn

A) Primærlitteratur

Thomas S. Kuhn: Videnskabens revolutioner (opr. 1962, anden udgave 1972) – findes i to danske udgaver, hvor grundteksten i begge tilfælde er Knud Haakonssens oversættelse. Første udgave med indledning af Knud Haakonssen, Fremad, København 1973. Anden udgave med indledning af Stig Andur Pedersen og med supplerende artikler af Kuhn, Fremad, København 1995.


B) Sekundærlitteratur

Vor tids filosofi – Videnskab og sprog s. 171-181. Redigeret af Poul Lübcke, Politikens forlag, København 1982 og senere.

Se også under 3) Generelt om vid...


C) Kuhn på Internettet

Det bedste sted om Thomas Kuhn er Frank Pajares’ side Thomas Kuhn.

Generelt om videnskabsbegrebet

A.F. Chalmers: Hvad er videnskab? (1976, anden udg. 1982). Gyldendal, København 1995. – Omfatter bl.a. diskussion af Poppers og Kuhns teorier.

Finn Collin & Simo Køppe (red.): Humanistisk videnskabsteori. Danmarks Radio, København 1995.

Dagfinn Føllesdal (m.fl.): Politikens introduktion til moderne filosofi og videnskabsteori (opr. norsk, 1990). Politikens forlag, København 1992.

Kapitel 23. Nyere politisk filosofi og etik

Rawls

A) Primærlitteratur

John Rawls: A Theory of Justice (1971), udg.: T. Honderich and M. Burnyeat i ’Philosophy as it is’, Penguin Books Ltd., Hammondsworth 1979. Et mindre uddrag er oversat i Bent Rensch: Ret og magt, – retsfilosofi mellem etik og politik , side 86-89, Systime, Århus 1993.


B) Sekundærlitteratur

Justus Hartnack: Menneskerettigheder, grundlæggende politiske begreber og forhold i ny belysning, 2. udg., C.A. Reitzels Forlag, København 1994.

Hans Fink m.fl.: Menneske, Samfund, Natur – indføring i filosofi, John Rawls, 234-236, Gyldendal, København 1993.

Vor tids filosofi 2, – Videnskab og sprog, heri Rawls: Retfærdighed og fornuft, side 271-282, red. Poul Lübcke, Politikens forlag, København 1982 og senere.

Lübcke, Poul: Politikens bog om politiske ideologier: Rawls og det solidariske demokrati, side 156-160, 181-187, Politikens Forlag, København 1995

Nozick

A) Primærlitteratur

Robert Nozick: Anarchy, State and Utopia (1974), udg.: T. Honderich and M. Burnyeat i ’Philosophy as it is’, Penguin Books Ltd., Hammondsworth 1979. Et mindre uddrag er oversat i Bent Rensch: Ret og magt – retsfilosofi mellem etik og politik , side 90-93, Systime, Århus 1993.


B) Sekundærlitteratur

Hans Fink m.fl.: Menneske, Samfund, Natur, – indføring i filosofi, i afsnittet om John Rawls, 236-237, Gyldendal, København 1993.

Justus Hartnack: Menneskerettigheder, grundlæggende politiske begreber og forhold i ny belysning, 2. udg., C.A. Reitzels Forlag, København 1994.

Anders Fogh Rasmussen: Fra socialstat til minimalstat – en liberal strategi, Samlerens forlag, København 1993. Hele bogen er bygget over Nozicks berettigelsesteori.

Poul Lübcke: Politikens bog om politiske ideologier: Nozick og minimalstaten, side160-165, Politikens Forlag, København 1995.

Macintyre

A) Primærlitteratur

Alasdair MacIntyre: After Virtue. A Study in Moral Theory, University of Notre Dame Press, Indiana, 2. udgave 1982. Et mindre uddrag er oversat i Bent Rensch: Ret og magt,- retsfilosofi mellem etik og politik, side 94-97, Systime, Århus 1993.

Alasdair MacIntyre: Whose justice? Which rationality? University of Notre Dame Press, Indiana 1988.

Alasdair MacIntyre: Moralfilo­sofiens historie, norsk oversættelse ved Kåre Grøtting, Det lille Forlag, København 1996


B) Sekundærlitteratur

Poul Lübcke: Politikens bog om politiske ideologier: Kommunitarismen, side173-185, Politikens Forlag, København 1995.

Hans Fink m.fl.: Menneske, Samfund, Natur, – indføring i filosofi, Alasdair MacIntyre, 237-240, Gyldendal, København 1993.

Peter Singer

Peter Singer: Praktisk etik, 2. rev. udg., dansk oversættelse ved Helge Nørgaard Madsen, Hans Reitzels Forlag, København 1993. 1.udgaven fra 1979 er blevet revideret og tilføjet en kritisk artikel om bogen modtagelse i Tyskland, hvor Singers argumenter for euthanasi (medlidenhedsdrab) o.lign. har vakt voldsomt moralsk anstød.

Kapitel 24. Postmoderne filosofi

Lyotard

A) Primærlitteratur

Jean-François Lyotard: Viden og det postmoderne samfund. Oversat ved Finn Frandsen. Slagmark, Århus 1996.

Jean-François Lyotard: Vandringer. Oversættelse og indledning ved Finn Frandsen. Gyldendal, København 1998.

Jean-François Lyotard: Om det sublime. Oversat af Anton Ehlers. Slagmark, Århus 1987.

Jean-François Lyotard: Det postmoderne forklaret for børn. Oversat ved N. Brügger og F. Frandsen. Akademisk forlag, København 1986.


B) Sekundærlitteratur

Niels Brügger m. fl.: Lyotard og striden. Læsninger af Le différend. 1990.

Florian Rötzer: Samtaler med franske filosoffer. Oversat af Finn Frandsen og Jens Erik Kristensen. Akademisk forlag, Købehavn 1988.

Derrida

A) Primærlitteratur

Jacques Derrida: Om grammatologi (1967). Indledning og oversættelse ved Per Aage Brandt. Arena, København 1970.

Jacques Derrida: Sprog, Materialitet, Bevidsthed. Indledning og oversættelse ved Niels Egebak og Svend Erik Larsen. Exil-biblioteket, København 1976.

Jacques Derrida: Stemmen og fænomenet (1967). Indledning ved Adam Diderichsen og oversættelse ved Steffen Nordahl Lund. Hans Reitzels forlag, København 1997.


B) Sekundærlitteratur

Peter Kemp: Døden og maskinen. Forlaget Rhodos, København 1981.

Esbern Krause-Jensen: Nomadefilosofi. Århus 1983.

Florian Rötzer: Samtaler med franske filosoffer. Oversat af Finn Frandsen og Jens Erik Kristensen. Akademisk forlag, Købehavn 1988.

Baudrillard

A) Primærlitteratur

Jean Baudrillard: Forførelse (1979). Oversat af Antonio Mendes Lopes m. fl. Det lille forlag, København 1985.

Jean Baudrillard: Cool Memoires (1980-1985). 1986. Oversat af Finn Frandsen. Slagmarks Skyttegravsserie, Århus 1996.

Jean Baudrillard: Amerika (1986). Oversat af Michael Helm. Akademisk forlag, København 1987.



B) Sekundærlitteratur

Florian Rötzer: Samtaler med franske filosoffer. Oversat af Finn Frandsen og Jens Erik Kristensen. Akademisk forlag, Købehavn 1988.

Links

Nordiske filosofisider (især til elever)
Billedarkiver
Opslagsværker på internettet
Søg på danske biblioteker
Søg selv efter filosofimateriale på internettet

Downloads

Rettelser til bog

Rettelser til bogen. 4 sider i pdf-format.

Se vedhæftede fil: "rettelser.pdf" (16k)

Suppl. redegørelser: Den tyske idealisme

Den tyske idealisme, 14 sider i pdf-format, supplement til "Filosofi".

Se vedhæftede fil: "Tysk_idealisme.pdf" (38k)

Suppl. redegørelser: Encyklopædisterne

Encyklopædisterne, 8 sider i pdf-format, supplement til "Filosofi".

Se vedhæftede fil: "Encyklopaedisterne.pdf" (22 Kb)

Suppl. redegørelser: Feministisk filosofi

Feministisk filosofi, 10 sider i pdf-format, supplement til "Filosofi".

Se vedhæftede fil: "feministisk_filosofi.pdf" (26 Kb)

Suppl. redegørelser: Filosofi, matematik og naturvidenskab i antikken

Filosofi, matematik og naturvidenskab i antikken (7 sider, pdf-format, 16 Kb). Supplement til "Filosofi"-bogen.

Se vedhæftede fil: "naturvidenskab.pdf" (19 Kb)

Suppl. redegørelser: Francis Bacon

Francis Bacon (3 sider, pdf, 7 Kb). Supplement til bogen "Filosofi".

Se vedhæftede fil: "bacon.pdf" (8 Kb)

Suppl. redegørelser: Hellenismen

Hellenismen (10 sider, pdf). Supplement til bogen "Filosofi".

Se vedhæftede fil: "Hellinismen.pdf" (29 Kb)

Suppl. redegørelser: Husserl

Husserl (7 sider, pdf). Supplement til bogen "Filosofi".

Se vedhæftede fil: "Husserl.pdf" (19 Kb)

Suppl. redegørelser: Semiotik og strukturalisme

Semiotik og strukturalisme. Semiotikkens grundlæggelse (10 sider, pdf). Supplement til bogen "Filosofi".

Se vedhæftede fil: "semiotik.pdf" (26 Kb)

Suppl. redegørelser: Økofilosofien

Økofilosofien (7 sider, pdf). Supplement til bogen "Filosofi".

Se vedhæftede fil: "Oekofilosofien.pdf" (19 Kb)

Č
Ċ
ď
Ukendt bruger,
23/03/2009 03.13
Ċ
ď
Ukendt bruger,
23/03/2009 03.14
Ċ
ď
Ukendt bruger,
23/03/2009 03.14
Ċ
ď
Ukendt bruger,
23/03/2009 03.14
Ċ
ď
Ukendt bruger,
23/03/2009 03.13
Ċ
ď
Ukendt bruger,
23/03/2009 03.14
Ċ
ď
Ukendt bruger,
23/03/2009 03.14
Ċ
ď
Ukendt bruger,
23/03/2009 03.14
Ċ
ď
Ukendt bruger,
23/03/2009 03.14
Ċ
ď
Ukendt bruger,
23/03/2009 03.14
Comments